MedWatch

Portal samler industriens uddannelse til læger

To læger står bag ny webtjeneste, der skal formidle industriens kurser og efteruddannelse til landets læger. Selskabet forventer om få år at omsætte for mere end 30 mio. kr.

Med afsæt i egne frustrationer over at finde relevant efteruddannelse er to læger sprunget ud som iværksættere.

Lægerne - Casper Bindzus Foldager og Andreas Haubjerg Qvist - har sammen med datalogistuderende Søren Qvist Christensen netop åbnet for adgangen til portalen MedVea.dk, og indtil videre har 300 læger tilmeldt sig tjenesten, der har som ambition at samle kurser og efteruddannelse fra kommercielle og ikke-kommercielle udbydere, herunder medicinal- og medicoindustrien, ét sted.

Omsætningen skal komme fra de kommercielle udbydere, der betaler et årligt beløb for adgang til portalen samt et gebyr for at få eksponeret arrangementer og for hver tilmelding, der sker via MedVea.

Forventningen er, at virksomheden om få år omsætter for et tocifret millionbeløb, forklarer selskabets direktør, Jørgen Momme Iversen.

“Vi er netop gået i luften, så det er vanskeligt at være mere præcis, men i løbet af få år forventer vi en omsætning på den anden side af 30 mio. kr. Det kan blive mere, men det afhænger af mulighederne for at hente kapital og vores evne til at vokse,” siger Jørgen Momme Iversen, der med erfaring fra kommercielle stillinger hos blandt andet Karnov Group og KPMG er hentet ind for at tilføre virksomheden kompetencer inden for drift og det kommercielle.

International ekspansion

For at tilmelde sig MedVea skal lægen angive sin stilling, speciale og interesseområder.

Dén viden bruger MedVea til at målrette hvilke kurser og efteruddannelse, der vises for den enkelte læge, sådan at vedkommende kun holdes opdateret inden for egne interesser og arbejdsområde.

I første omgang er tjenesten kun målrettet læger, men sådan vil det ikke forblive, fortæller Jørgen Momme Iversen.

“Vi er endnu kun et lille opstartsfirma, men vi forventer senere at kunne udvide tjenesten - først til andre faggrupper og segmenter og senere også internationalt,” siger Jørgen Momme Iversen, der kan melde om positiv interesse fra både industrien og en række investorer.

“Men nu, hvor vi er gået i luften, skal slaget stå, og vi vil fortsætte vores gode dialog med brugerne og udbyderne, så vi hele tiden tilpasser portalen og vores udbud til det, der giver mest værdi,” siger han.

Sundhedsstyrelsen udnævner ny enhedschef

IBM skal udvikle kunstig intelligens til dansk sundhedsvæsen

Novo-fond vil støtte uafhængig forskning

Forsiden lige nu

ABG: Konkurrenter kan have skabt uro om Darzalex-prognose

Problemer er fortsat for Genmab-aktien i kølvandet på hæmatologikonferencen ASH i denne uge, primært på baggrund af stærke data fra en CAR-T-celleterapi mod knoglemarvskræft. Aktien har torsdag eftermiddag mistet mere end 14 pct. af sine værdi i forhold til inden konferencen.

Novos nye partner har fokus på neurologiske sygdomme

Novo Nordisk har netop indgået en mulig milliardaftale med et belgisk selskab om et eksperimentel lægemiddel mod diabetes og NASH. Men biotekselskabets arbejde har ellers mere berøring med sygdomsområder, som to andre danske selskaber fokuserer på.

Seneste Sygdom & Sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier