MedWatch

Novo-fond på vej med milliarder til diabetescentre

På ét år har Novo Nordisk Fonden firdoblet sine bevillinger til forskningsprojekter og andre formål, der kan forbedre menneskers helbred og velfærd. Og i år vil man på ny sætte rekord i uddelinger.

Sidste år besluttede Novo Nordisk Fonden, at den ville fordoble den sum, som den årligt uddeler til forskningsprojekter og andre formål, der kan forbedre menneskers helbred og velfærd.

Det har fonden i den grad levet op til, for fra at have uddelt knap en milliard kroner i 2015, løb de samlede bevillinger sidste år op i 4,2 milliarder kroner.

Det skyldes i høj grad de knap tre milliarder kroner, som er givet i støtte til Steno Diabetes Center Copenhagen. Et center, der bliver det første af en række centre rundt om i landet, hvor man samler ekspertise omkring diabetes.

"Ved at styrke diabetesindsatsen i hele landet vil vi gerne medvirke til at sikre, at alle patienter opnår en behandling i verdensklasse og af samme høje kvalitet, uanset hvor i landet de bor," sige bestyrelsesformanden for fonden, Sten Scheibye

Foruden centret i København er der fremskredne planer om lignende centre i Aalborg, Aarhus og Odense, ligesom man er i dialog med Region Sjælland om en decentral model.

Det betyder, at Novo Nordisk Fonden formentlig igen vil sætte ny uddelingsrekord i år. Fonden deler dog også penge ud til mange andre formål, der ikke direkte har noget med diabetes at gøre.

Novo Nordisk Fonden modtager hvert år tusindvis af ansøgninger om støtte til forskningsprojekter, og sidste år resulterede det i uddelinger for i alt 848 millioner kroner.

"Vi har i 2016 tilføjet nye forskningsprogrammer inden for blandt andet lægevidenskabelig grundforskning, almen medicin og sygepleje, og det er planen fortsat at udvikle antallet af udbudte programmer i de kommende år," siger Birgitte Nauntofte, der er direktør for fonden.

Novo Nordisk Fonden får sine penge fra Novo A/S, der både har en stor aktiepost i Novo Nordisk og Novozymes, men også investerer i andre virksomheder. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 10 milliarder kroner.

Allan Flyvbjerg bliver direktør for nyt diabetescenter

Region Midt går videre med Novo-støttet diabetescenter

Region Syddanmark takker ja til diabetescenter

Sundhedsøkonom: Novo-støttet diabetescenter er et skråplan

Eksperter er betænkelige ved milliardgave fra Novo-fond

Novo-ejer donerer 2,8 mia. kr. til nyt diabetescenter

Forsiden lige nu

Svensk Novo-selskab går tilbage på både top- og bundlinje

Både omsætning og indtjening er faldet i tredje kvartal for det svenske medicinalselskab Orexo, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af. Selskabet styrer dog fortsat mod et nyt år med plus på bundlinjen, og der er lagt i ovnen til et endnu bedre 2018.

Johnson & Johnson indgår hepatitis-alliance

Den amerikanske medicinalkoncern Johnson & Johnson har indgået en samarbejdsaftale med et lille biotekselskab omkring hepatitis B og potentielt også en række andre infektionssygdomme.

Seneste Sygdom & Sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier