MedWatch

Matas-CEO: Vi skal råbe højere i andet halvår

Matas har ikke haft det forår og den sommer, som selskabet kunne have ønsket sig. Og det tager selskabet konsekvensen af.

Matas har taget konsekvensen af et dårligt første halvår set med materialistkædens briller og har nedjusteret forventningerne til omsætningen i 2015/16 fra "omkring 3,5 mia. kr." til 3,45 mia. kr.

"Vi har simpelthen ikke haft det forår og den sommer, som vi kunne have ønsket os. Og det tager vi konsekvensen af nu," siger Terje List, der er administrerende direktør i Matas, til Ritzau Finans.

"Der er dog lidt mere positive tendenser i tallene for september. Men alt i alt er det ikke hensigtsmæssigt at fastholde vores guidance for hele året, og derfor kommer vi med en justering nu," siger Matas-direktøren.

Terje List påpeger, at det i det store billede ikke er store tal, der er tale om, når Matas nu går ud med en nedjustering.

"Det svarer faktisk til den omsætning, vi har på en stor salgsdag. Men vi skal være indenfor skiven på vores guidance, og vi forsøger at gøre det så godt, vi kan," siger han.

Materialistkæden havde tidligere en forventning om en såkaldt "like-for-like-vækst" - væksten i samme butikker - på 2 pct. for 2015/16. Men den er nu halveret til 1 pct.

"Det svarer faktisk til, at vi skal holde en "like-for-like" vækst på 2 pct. resten af året," siger Terje List.

Det er især det største forretningsområde: Beauty, som er hverdags- og luksusskønhedsprodukter samt produkter til personlig pleje, kosmetik, parfume og hårprodukter, der har skuffet. Og det handler dels om dårligere vejr, der får salget af solcremer med mere til at droppe, samtidig med at der er mange om buddet med at sælge shampoo og lignende til kunderne.

"Blandt andet skal Beauty masseres noget - og det er der, vi skal råbe lidt højere. Men ellers tror vi på, at vi nok skal nå målet," siger Terje List.

Matas nedjusterer efter foreløbige salgsdata for andet kvartal

Matas: Hård konkurrence om kunderne presser os

Matas: Begrænset købelyst smitter stadig af

Forsiden lige nu

Nanovi vil lancere kræftmarkør i 2018 efter to års forsinkelse

Det danske selskab Nanovi havde egentlig fået CE-mærkning for sit hovedprodukt i Europa i foråret 2016, men godkendelsen blev siden rullet tilbage. Adm. direktør Jesper Boysen håber at være tilbage på sporet igen med produktet i 2018 - denne gang med en bredere indikation.

Seneste Sygdom & Sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier