Der ligger et stadig større pres fra danskerne, når det gælder om at få adgang til den bedste sundhedsbehandling, også selvom det kommer til at koste brugerne ekstra. Sådan lyder konklusionen fra en række branchefolk.

”Der er ikke nødvendigvis en grænse for, hvilke behandlinger en sundhedsforsikring vil kunne omfatte i fremtiden, ud over at der selvfølgelig er etiske grænser,” siger koncerndirektør i Tryg Lars Bonde til Berlingske.

Også PFA og Danica forbereder sig ifølge Berlingske på, at velpolstrede danskere vil kræve at kunne vælge de nyeste og dyreste behandlinger i det offentlige – og selv betale ekstraudgifterne.

Avisen har talt med en to økonomer og formanden for Lægeforeningen Mads Koch Hansen. De forudser, at det skattefinansierede sundhedsvæsen i højere grad må sige nej til at finansiere dyre behandlinger, som kun har begrænset virkning. Det skyldes et pres fra flere ældre, færre skattebetalere og stadig flere nye og dyrere behandlinger.

”Vi taler åbent om, at behandling skal være omkostningseffektiv, og når presset stiger på sundhedsvæsnet i fremtiden, skal effekten være større, for at vi indfører behandlingen,” siger Jes Søgaard, professor og direktør i Dansk Sundhedsinstitut.

Diabetes er et af de områder, der kan stå for skud, mener økonomerne. Medicintilskudsnævnet er i øjeblikket i gang med at revurdere tilskuddet til diabetesmedicin, og Lars Rebien Sørensen, adm. direktør for Novo Nordisk, sagde tidligere på ugen til Berlingske, at han frygter omlægning af tilskuddet til ældre og billigere insulin.

”Man kunne jo give tilskud, så folk selv måtte betale noget at behandlingen. Men jeg tror ikke, at man vil, for politisk vil man ikke have et sundhedssystem, hvor folks behandlingsmuligheder er afhængig af folks betalingsmuligheder,” har Lars Rebien Sørensen sagt.

Brugerbetaling finansierer 13,7 pct. af sundhedsudgifterne i Danmark, mens 1,8 pct. stammer fra private forsikringer - niveauet for private sundhedsforsikringer, der ligger langt under gennemsnittet i OECD-landene.

Lundbeck-chef angriber samfundets betaling af livsstilssygdomme

Lundbeck-chef kritiserer snæversyn i sundhedsvæsnet