MedWatch

Region Sjælland: Fin start for ny sundhedsplatform

Sundhedsplatform kører efter planen i Region Sjælland, oplyser koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen.

Det nye it-platform, sundhedsplatformen, kom fint fra start i Region Sjælland. Systemet gik i gang lørdag morgen klokken 03.00.

Det fastslår koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland, i en pressemeddelelse.

"Sundhedsplatformen kører stabilt på alle vore sygehuse og i psykiatrien. Der er naturligvis ting og fejlmeldinger, der skal rettes til," siger Lars Onsberg Henriksen.

"Det kan ikke undgås, at teknikken kan drille, og personalet skal naturligvis også bruge tid på at lære systemet at kende. Medarbejderne har leveret en imponerende indsats og knoklet for at blive klar til Sundhedsplatformen."

Region Sjælland har undervist 12.000 ansatte i systemet. Alle hospitalers afdelinger har forberedt nye arbejdsgange. Klokken 18 fredag var det slut med at udfylde journaler i regionens gamle it-system OPUS.

Indtil lørdag morgen skrev personalet så indlagte patienter i gammeldags papirjournaler. Siden klokken 03.00 har personalet registreret patienter i Sundhedsplatformen.

Region Sjællands mål er, at patienter kun mærker lidt til det nye system. Såvel sygehuse som psykiatri har planlagt færre patientforløb, mens sundhedsplatformen indføres. Så ansatte skal lære systemet at kende.

De hjælpes i de første uger af lægestuderende og elever fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

"Vi har også indkaldt ekstra personale, så vi er på alt det akutte stort set dobbeltbemandet i weekenden og i de kommende dage," siger Lars Onsberg Henriksen.

"Vi har samtidig et system, hvor vi hver tredje time får indmelding fra de enkelte sygehuse om eventuelle udfordringer i deres akutmodtagelser. Det kan for eksempel være, hvis de har behov for at få nedsat mængden af patienter, så nogle af de andre sygehuse kan aflaste."

Region Sjælland afviser mundkurv om ny sundhedsplatform

Region Sjælland tager springet over på Sundhedsplatformen på én nat

Dansk sundheds-it skal vise nordmænd vej på hospitaler

Forsiden lige nu

Teva lancerer billig Viagra-kopi i USA

Israelske Teva har lanceret den første generiske version af potenspillen Viagra på det amerikanske marked. Prisen kan for visse patienter være et rundt nul.

Seneste Sygdom & Sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier