MedWatch

Region Sjælland afviser mundkurv om ny sundhedsplatform

Beredskabskab i Region Sjælland afgør, hvem der udtaler sig om sundhedsplatformen, mens den indføres. Derfor er interviews til og besøg fra medier blevet aflyst. (Opdateret)

(Opdateret 11:37 med oplysninger fra Region Sjælland. Rubrik, underrubrik og artikel rettet.)

Selv om flere medier har fået aflyst interviews og besøg på sygehusafdelinger, så afviser Region Sjælland, at man har nedlagt forbud mod, at de ansatte udtaler sig om Sundhedsplatformen, som regionen netop har taget i brug.

Det fastslår Region Sjællands pressechef Claus Clausen.

"Vi har naturligvis ikke lagt låg på, hvad vore medarbejdere må udtale sig om. Vore medarbejdere i Region Sjælland har ytringsfrihed. Vi i er i en beredskabssituation og vil gerne skabe arbejdsro for medarbejderne," siger Claus Clausen.

Lørdag morgen skrev TV Øst ellers om de aflyste interviews og konstaterede, at de ansatte er blevet udstyret med mundkurv. Men det afviser regionen altså.

"Det er vigtigt, at vi får de rigtige informationer ud til omverden. Når medier henvender sig til os med planlagte interview, så kommer de ind ad fordøren via denne beredskabsstab."

Bliver det vanskeligere at få interview, mens der er beredskab i Region Sjælland?

"Det vil i de kommende dage være lidt vanskeligere end normalt. Fordi vi har lidt færre talspersoner i denne beredskabssituation. Så ja: Det vil blive en kende mere vanskeligt," siger Claus Clausen.

Sundhedsplatformen har mødt kraftig kritik fra flere læger og andet personale i Region Hovedstaden.

Region Sjælland tog sin beslutning om en tæt kontrol af informationsstrømmen tidligt lørdag morgen. Det skete godt fem timer efter, at regionens sygehuse har skiftet til Sundhedsplatformen.

Efter beslutningen er der aflyst interview og besøg på sygehusafdelinger. Det er sket med kort varsel.

Beredskabsstaben tager løbende stilling til, hvornår beredskabet for sundhedsplatformen er ovre, oplyser Claus Clausen.

Region Sjælland tager springet over på Sundhedsplatformen på én nat

Ny regionsformand vil følge sundhedsplatformen tæt

Overlæger: Regionsledelsen skyder problemer med it-system til hjørne

Forsiden lige nu

Seneste Sygdom & Sundhed

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier