Den irsk-amerikanske medicogigant Medtronic har indledt en verdensomspændende tilbagetrækning af infusionssæt, der anvendes til virksomhedens insulinpumper.

Det oplyser selskabet, efter det har opdaget, at en fejl i en komponent til infusionssættet kan resultere i overdosering af insulin, hvilket kan føre til lavt blodsukker - hypoglykæmi.

Det er frivilligt for patienter at returnere infusionssættet, men Medtronic tilbyder brugere over hele verden at dække omkostningerne ved returnering samt forsendelse af nye infusionsæt.

Alle infusionssæt produceret siden april indeholder en designændring i den fejlramte komponent, der ifølge Medtronic reducerer risikoen for overdosering.

Medtronic har taget kontakt til FDA og andre regulatoriske myndigheder.

Medtronic tilbagekalder pumpe efter fejl

J&J advarer om hacking af insulinpumper

NICE anbefaler insulinpumpe fra Medtronic