Det svenske selskab Bonesupport udvider nu til det franske marked.

Det sker via et samarbejde med det selskabet Novomedics, der får til opgave at sælge serien af Cerament-produkter i Frankrig, oplyser Bonesupport, der dermed gør sit indtog i det 13. europæiske land.

Mens selskabet selv står for salget i Storbritannien, Tyskland, Schweitz, Sverige og Danmark har det allieret sig med specialiserede agenturer i andre otte lande, herunder altså Frankrig.

Cerament er en injicerbar knoglesubistut, som udfylder et hulrum i knoglen, og kan blandt andet bruges i forbindelse med et alvorligt brud, hvor man har brug for at stabilisere knoglen, indtil den vokser ud igen, eller blandet med eksempelvis antibiotika som lokal antibiotikabehandling.

Bonesupport, der i juni blev noteret på børsen i Sverige, har siden 2011 haft Lundbeckfond Ventures i ejerkredsen. Selskabet omsatte i 2016 for samlet 105 mio. svenske kroner.

Lundbeckfonden-selskab går på børsen

Tidl Lundbeck-formand ind i Lundbeck-selskab

Lundbeck-selskab indgår knoglesamarbejde med Riget