De danske innovationsmiljøer kan se frem til at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind begynder at stikke næsen i deres sager. For efter forårets debat om særligt Seed Capitals (dobbelt)rolle i forhold til finansieringen af unge virksomheder, vil ministeren nu til at kulegrave hele området.

Det skriver Børsen.

"Evalueringen skal blandt andet se på, om innovationsmiljøernes konstruktion er hensigtsmæssig, og hvorvidt der er behov for ændringer af ordningen," skriver uddannelses- og forskningsministeren.

Problematikken omkring Seed Capital opstod, da det kom frem, at Seed Capital indtog en dobbeltrolle i sit samarbejde med Pre-Seed Innovation, som står for at finansiere nogle af de spædeste ideer blandt nye opstartsselskaber.

Under ordningen formidlede Pre-Seed Innovation skattekroner til at investere i opstartsselskaber, hvorefter det var muligt for Seed Capital at sikre sig ejerandele i nogle af selskaberne. Så mens det var Pre-Seed Innovation, som løb risikoen, kunne Seed Capital få optioner til en to år gammel pris på succesfulde selskaber. Det var en konstruktion som i foråret blev udsat for heftig kritik af blandt andet iværksættere og andre investorer.

Seed Capitals leder Ulla Brockenhuus-Schack hilser ministerens opmærksomhed velkommen i en skriftlig kommentar.

  Fonde fik adgang til rabat på startups gennem statslige lån

  Fondschef for Seed Capital indtog dobbeltrolle

  Tilsyn advarede mod problematisk Seed-option i 2014

  Vækstfonden bad Seed Capital droppe omstridt ordning

  Seed-option skræmmer investorer væk