MedWatch

Jefferies hæver Coloplast-kursmål

Finanshuset Jefferies har fået større tro på Coloplast-aktien efter medicoselskabets kapitalmarkedsdag i London for nylig, og man hæver nu kursmålet. Jefferies ser dog stadig markante udfordringer for det danske selskab.

Finanshuset Jefferies har set nærmere på medicoselskabet Coloplast og hævet kursmålet for selskabets aktie.

Kursmålet lyder nu på 421 kr. mod tidligere 399 kr., mens anbefalingen "underperform" fastholdes, fremgår det af en kommentar fra banken.

Ved Coloplasts kapitalmarkedsdag 18. august blev det annonceret, at selskabet fremover vil udvikle en ny portefølje af produkter, der skal på markedet med kliniske data, som kan bevise, at produkternes effekt er bedre og adskiller sig fra konkurrenternes.

Formålet med at dokumentere produkternes kliniske effekter er at skabe en ny kategori i tilskudssystemerne og på den måde sikre, at der betales flere penge for Coloplasts produkter.

Coloplast-topchef vil hæve barren med kliniske beviser

Ifølge Jefferies skal de kliniske data dog være stærke, hvis de skal overbevise kunderne om, at selskabets produkter er den rigtige løsning på trods af den høje pris.

"Vi glæder os over ambitionen om at drive en bæredygtig prisdannelse gennem innovation, men mener, at det er en erkendelse af, at en vedvarende marginudvidelse ikke er mulig uden en ny tilgang. På lang sigt kan det placere Coloplast gunstigt i forhold til konkurrenterne. Vi mener imidlertid, at kliniske resultater skal være overbevisende, da det er usandsynligt, at betalerne vil betale premiumpriser for en beskeden eller tvetydig fordel i dette klima," skriver det amerikanske finanshus i kommentaren.

Udfordringer

Investeringsbanken peger på, at Coloplast har haft udfordringer med tilskuddet til kateteret SpeediCath Flex Coudé i USA. Før lanceringen blev produktet godkendt til en kategori med en gennemsnitlig tilskudspris på 6,60 dollar. Siden blev beslutningen reevalueret, og produktet blev derefter flyttet til en kategori med en gennemsnitlig tilskudspris på 1,80 dollar.

"For at opbygge den nødvendige infrastruktur, designe nye produkter, indsamle kliniske data og forhandle priser vil det kræve mange ressourcer. Vi ser et tidsmæssigt mismatch mellem investeringer og gevinst," skriver Jefferies.

Coloplast-aktien lukkede onsdag uændret i 509,50 kr.

Coloplast vil udvide salgs- og marketingmuskel markant i USA

Østeuropæisk lønboom udfordrer Coloplast

Coloplast vil være førerhund på alle områder

Forsiden lige nu

Genmab søger om ny godkendelse hos EMA

I Europa vil Genmab nu til at have hovedproduktet, Darzalex, godkendt til førstelinjebehandling for knoglemarvskræft. Det udløser en ny milepælsbetaling fra partneren Janssen. (Opdateret 13.35)

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier