MedWatch

Finanshuse hæver kursmål for GN efter regnskab

Torsagens positive regnskab for den danske GN-koncern har fået finanshusene til tasterne og til at hæve kursmålene til selskabets aktie.

GN Store Nord får hævet kursmålet af finanshuset Credit Suisse til 185 kr. fra tidligere 160 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

I samme omgang fastholdes anbefalingen "underperform".

Flere andre finanshuse har valgt at justere på GN efter torsdagens regnskab fra koncernen, der var bedre end ventet.

Den amerikanske investeringsbank JPMorgan har også løftet kursmålet for GN-aktien til 230 kr. fra 211 kr. efter torsdagens regnskab, der var bedre end ventet.

Anbefalingen er ifølge Bloomberg fortsat "overvægt".

GN Group nåede en omsætning på 2393 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 386 mio. kr. i andet kvartal, mens analytikerne havde ventet en toplinje på 2359 mio. kr. og et driftsresultat på 378 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates.

Norske DNB har ligeledes hævet sit kursmål. Det lyder nu på 155 kr. mod tidligere 145 kr., men banken er fortsat ikke fan af GN Group ud fra en investeringsmæssig synsvinkel, da anbefalingen er "sælg".

GN-aktien steg torsdag 6,3 pct. til 200,70 kr.

GN-direktør: Første halvår var godt. Andet bliver endnu bedre

GN-aktien brager til vejrs efter stærkt regnskab

GN: Bestyrelsesmedlem sælger aktier for 1,5 mio. kr. efter regnskab

Forsiden lige nu

Genmab søger om ny godkendelse hos EMA

I Europa vil Genmab nu til at have hovedproduktet, Darzalex, godkendt til førstelinjebehandling for knoglemarvskræft. Det udløser en ny milepælsbetaling fra partneren Janssen. (Opdateret 13.35)

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier