MedWatch

Danske høreapparatkæmper tager markedsandele i USA

Både William Demant og GN Hearing har hentet markedsandele i den vigtige offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs i marts. Til gengæld tabte Widex terræn.

De to danske høreapparatproducenter William Demant Holding og GN Hearing øgede begge markedsandelen hos den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), i marts, hvor det privatejede selskab Widex til gengæld tabte terræn.

Det fremgår af de seneste tal fra myndighederne.

GN Hearing øgede sin markedsandel - målt på antal solgte enheder - til 21,13 pct. fra 20,94 pct., mens William Demants andel gik frem til 11,26 pct. fra 11,01 pct. i februar.

Også verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, havde en god måned hos VA. Markedslederen øgede sin markedsandel i salgskanalen til 44,82 pct. til 44,49 pct. i februar.

Til gengæld var der tilbagegang for Widex, der i forvejen er den klart mindste spiller hos VA. Det privatejede danske selskabs markedsandel skrumpede i marts til 1,28 pct. fra 1,56 pct. i februar.

Også amerikanske Starkey og tyske Sivantos led dog tilbagegang med andele på henholdsvis 16,15 pct. og 5,36 pct. i marts mod 16,21 pct. og 5,79 pct. måneden før.

William Demant Holding holder med tallene for marts dermed fast i den klart øgede andel af markedet, som selskabet har raget til sig efter lanceringen af topproduktet Oticon Opn hos VA i november sidste år.

Bemærkelsesværdigt er det dog også, at GN Hearing fortsat holder fast i sin store markedsandel på trods af forøget konkurrence fra nye trådløse produkter.

Det danske selskabs eget nye topprodukt, Resound Linx 3D, der blev præsenteret officielt ved sidste uges Audiology Now-messe i Indianapolis, bliver først lanceret hos VA i november.

William Demant arbejder på nyt tilpasningssystem med VA

Ny amerikansk fremgang til William Demant

Widex håber på markedsandele i VA med trådløst håb

GN tager markedsandele i USA igen

Forsiden lige nu

Svensk Novo-selskab går tilbage på både top- og bundlinje

Både omsætning og indtjening er faldet i tredje kvartal for det svenske medicinalselskab Orexo, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af. Selskabet styrer dog fortsat mod et nyt år med plus på bundlinjen, og der er lagt i ovnen til et endnu bedre 2018.

Johnson & Johnson indgår hepatitis-alliance

Den amerikanske medicinalkoncern Johnson & Johnson har indgået en samarbejdsaftale med et lille biotekselskab omkring hepatitis B og potentielt også en række andre infektionssygdomme.

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier