MedWatch

William Demant-direktør: Fleksibel batteritilgang sikrer bredere tilfredshed

Der er store fordele forbundet med at kunne tilbyde kunderne til Oticon opn-høreapparatet genopladelige batterier. Det mener William Demants topchef Søren Nielsen, der afviser, at man kannibaliserer audiologernes batterisalg.

William Demant Holdings helt store nyhed i forbindelse med Audiology Now-messen i Indianapolis i denne uge er muligheden for skift til genopladelige batterier med topproduktet Oticon Opn.

Og teknologien er skruet sådan sammen, at brugeren selv kan vælge, om der fortsat skal bruges almindelige batterier, eller om det er de genopladelige af slagsen, der skal sidde i høreapparatet.

Det giver mulighed for at tilbyde de kunder, der har købt Oticon Opn-apparater over det seneste år siden lanceringen sidste sommer, at skifte til genopladelige batterier, men det tilbyder også den enkelte bruger større fleksibilitet i hverdagen.

Og det er en stor fordel, lyder vurderingen fra Søren Nielsen, der siden 1. april har været topchef hos William Demant Holding.

"Løsningen er meget fleksibel, fordi den ikke binder brugeren til en ting. Den giver fleksibilitet i forhold til mange ting. Nogle kan sagtens have en lader med på rejse, men hvis man er typen, der er vant til at bruge et almindeligt batteri, så kan det være en god overgang," siger han i et interview med Ritzau Finans.

"For andre er det bare det eneste rigtige, og så behøver man ikke tænke over, at man kan skifte batteri. Så behandler man det bare som et høreapparat, hvor det genopladelige batteri er indbygget, og så sidder det der altid," fortsætter han.

Kannibaliserer ikke audiologers batterisalg

Han vurderer desuden ikke, at audiologerne vil tøve med at tilbyde brugerne det genopladelige alternativ, selv om det også kan være en god forretning for dem at sælge almindelige batterier, der ellers ville skulle skiftes noget oftere.

"Audiologer vil gerne gøre slutbrugerne glade. Selvfølgelig vil de gerne tjene nogle penge på at sælge batterier, men med den her teknologi skal de jo også skifte batteri - formentlig en gang om året - og jeg har ikke hørt en eneste være utilfreds med det," siger Søren Nielsen.

Han peger desuden på, at den genopladelige løsning vil blive solgt til noget højere priser end almindelige batterier, hvorfor der rent økonomisk ikke vil være den store forskel på, om man vælger det ene eller det andet.

De genopladelige batterier til Oticon Opn vil blive solgt som en form for tillægspakke til selve høreapparatet.

Forsiden lige nu

Svensk Novo-selskab går tilbage på både top- og bundlinje

Både omsætning og indtjening er faldet i tredje kvartal for det svenske medicinalselskab Orexo, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af. Selskabet styrer dog fortsat mod et nyt år med plus på bundlinjen, og der er lagt i ovnen til et endnu bedre 2018.

Johnson & Johnson indgår hepatitis-alliance

Den amerikanske medicinalkoncern Johnson & Johnson har indgået en samarbejdsaftale med et lille biotekselskab omkring hepatitis B og potentielt også en række andre infektionssygdomme.

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier