Den danske medicobranche er en af de stærkeste i Europa. De fleste danskere kender virksomheder som Novo Nordisk, Coloplast og Ambu med flere tusinde ansatte, men hvad færre ved er, at branchen hovedsageligt udgøres af små og mellemstore virksomheder med mellem 1 og 50 ansatte.

Det skyldes, at medicobranchen, til forskel fra andre life science-brancher, som farma og biotek, har en langt kortere produktudviklingscyklus. I gennemsnit tager det mellem 1,5 og 4 år for et medicoprodukt at gå fra idé til markedsparat produkt. Dette står i kontrast til nye lægemidler, der typisk tager 10-12 år at udvikle. Desuden koster det langt mindre at udvikle et medicoprodukt end et lægemiddel, der ofte koster flere milliarder kroner.

Innovation er grundlaget for en stærk medicobranche

Det har gjort medicobranchen til en yndet investering hos venturekapitalvirksomhederne gennem de seneste år. Det har igen betydet, at fødekæden i medicobranchen har været stærk. Det har skabt mange start-ups, der har udviklet radikale innovationer, hvoraf nogle har udviklet sig til små virksomheder og andre er blevet opkøbt af store virksomheder.

Mørke skyer i horisonten

En rapport fra Evaluate peger på, at antallet af venture-investeringer i det første halvår af 2016 globalt set er nedadgående.

Samtidig peger dele af de netop vedtagne europæiske regler for medicinsk udstyr på, at små virksomheder vil blive udfordret. Eksempelvis vil det ikke længere være tilladt at bruge resultater fra andre virksomheders kliniske studier i virksomhedens eget arbejde med at dokumentere effekten og sikkerheden ved et nyt produktet. Det vil medføre et betydeligt større behov for kapital til at udføre egne kliniske studier og i nogle tilfælde en længere udviklingstid. Noget, der ikke ligefrem fremmer incitamentet til at investere i virksomheder.

En sådan udvikling kan gøre det svært for små virksomheder at skaffe kapital nok til at udvikle morgendagens produkter. Og i værste fald kan vi se en opbremsning i den generelle udvikling af nyt medicinsk udstyr.

  Rapport: Bekymrende udvikling i medicoindustrien  

Skat, finansiering og inkubation er værktøjerne

Heldigvis har vi masser af værktøjer til at imødegå en sådan udvikling. Men det kræver en holistisk tilgang, der opererer på tre fronter. For det første skal skatten ses som et værktøj, der kan fremme investeringer i medico. For det andet skal vi lukke det finansieringshul, der eksisterer i den helt tidlige udviklingsfase, og for det tredje skal vi sørge for, at vores inkubationsmiljøer er toptunet til at levere den bedste værdi til virksomhederne.

Både i England og Sverige har man iværksat initiativer, der giver en række skattefordele ved at investere i tidlige virksomheder. I England har man blandt andet lavet en venture capital-fond, som investorer kan opnå fradrag ved at placere midler i. Det kunne man med fordel kigge på herhjemme. Desuden bør man koble business angels og innovationsmiljøer tættere sammen og eksempelvis give business angels mulighed for at købe due dilligence hos innovationsmiljøerne for at styrke kapitalflowet fra private.

Desuden bør man kigge på den helt tidlige idéudviklingsfase (pre-seed). Ofte er få hundrede tusinde kroner nok til at skabe proof of concept for en idé og dermed gøre det attraktivt for investorer. Tidligere fandtes en finansieringsordning, der gav start up-virksomheder mulighed for at modtage op til 750.000 kroner til proof of concept-fasen. En genindførelse af denne ordning ville betyde, at flere idéer ville modnes til at blive attraktive for investormiljøet.

Politisk skal der også arbejdes for at skabe et effektivt inkubationsmiljø, der kan bidrage med viden og finansiering. I dag eksisterer der flere konkurrerende initiativer på tværs af regioner og kommuner med hver deres finansieringskilder og dagsordener. Det mudrer billedet, og virksomhederne mister meget af den potentielle gevinst ved inkubationsidéen. Der er behov for at organisere dette smartere. Effektiviseringsgevinsten kan man med fordel bruge på det, som iværksætterne virkelig har brug for – nemlig tilførsel af kapital.

Ovenstående er blot nogle af de mange værktøjer, vi har til at styrke finansieringen. Medicoindustrien offentliggjorde i foråret et katalog med 17 idéer til at styrke innovationen inden for medicoområdet. Derfor bør spørgsmålet ikke være, hvad vi skal gøre, men hvor hurtigt vi kan gøre det.

Hvis vi formår at bruge skattemæssige incitamenter til at gøre medicoinvesteringer attraktive, at sikre funding på de helt tidlige tidspunkter og at effektivisere de offentlige inkubationstilbud, så er jeg sikker på, at vi også i fremtiden vil have en stærk medicoindustri.