MedWatch

Medvind til Coloplast i Australien

Med en ny national støtteordning, der rulles i gang til sommer, forventer Coloplast et stigende salg af katetre i Australien, skriver Børsen.

Kort tid efter at de japanske myndigheder har løftet tilskuddet for omtrent 100.000 brugere af katetre i landet, følger Australien nu trop med en støtteordning, der kan løfte Coloplasts salg i landet.

Det skriver dagbladet Børsen.

"De giver væsentligt bedre tilskud, men det er ikke udtryk for, at de har været i gavehumør, men et udtryk for, at der er markeder, hvor folk i dag får produkter, der er væsentligt under den standard, der er mulighed for at få i andre udviklede lande," siger Lars Rasmussen, adm. direktør i Coloplast til Børsen.

De australske myndigheder vedtog for nogle år siden en støtteordning for mennesker med et permanent handicap. Støtteordningen, der hedder National Disability Insurance Scheme (NDIS), bliver rullet ud til sommer og ca. 460.000 australiere med et varigt handicap vil være omfattet, herunder også mange kateterbrugere.

Tidligere har de australske delstater ydet tilskud gennem en række forskellige støtteordninger til kateterbrugere, og støtten har bl.a. været afhængig af, hvilken delstat brugeren boede i. Med NDIS forbedres kateterbrugernes adgang til produkter, og Coloplast ser derfor frem til et stigende salg af katetre i landet.

Analytiker: Japan kan opveje patentudløb for Coloplast

Coloplasts kontinensforretning i japansk medvind

Forsiden lige nu

Svensk Novo-selskab går tilbage på både top- og bundlinje

Både omsætning og indtjening er faldet i tredje kvartal for det svenske medicinalselskab Orexo, som Novo Holdings ejer en fjerdedel af. Selskabet styrer dog fortsat mod et nyt år med plus på bundlinjen, og der er lagt i ovnen til et endnu bedre 2018.

Johnson & Johnson indgår hepatitis-alliance

Den amerikanske medicinalkoncern Johnson & Johnson har indgået en samarbejdsaftale med et lille biotekselskab omkring hepatitis B og potentielt også en række andre infektionssygdomme.

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier