Et lille skridt er taget for amerikanske Johnson & Johnson i forhold til at få afsluttet de tusindvis af amerikanske sager om transvaginale net, der hænger over selskabet.

Ifølge Bloomberg har J&J indgået selskabets første store forlig om nettene. Forliget, der er på 120 mio. dollars, 821 mio. kr., omhandler 2000-3000 kvinder, der mener at have fået organskader og kroniske smerter, fordi underlivsnettene er eroderet i kvinderne.

Nettene er blevet omdrejningspunkt i tusindvis af sager i USA mod en række selskaber herunder danske Coloplast. I første omgang satte Coloplast 1,5 mia. kr., hvoraf de 500 mio. kr. kommer fra forsikringen, til side til sagerne.

Adm. direktør i den danske medicovirksomhed, Lars Rasmussen, har tidligere fortalt, at man vurderer at være involveret i over 7000 sager. Sidste år pålagde en amerikansk domstol at foretage de indledende skridt mod egentlig domstolsbehandling i 200 konkrete sager. Det fik Coloplast til at hensætte yderligere 3 mia. kr.

  Coloplast-chef: Derfor bliver retssager 3 mia dyrere

Også Boston Scientific og Endo er involveret i sagerne om de transvaginale underlivsnet.

 

  Boston Scientific taber første sag om transvaginale net

  Endo smider 400 mio. dollar ekstra i transvaginal-forlig