Rygterne har efterhånden svirret i lang tid, og ser ud ikke ud til at aftage: Smith & Nephew er et opkøbsmål.

Senest er det en rundspørge foretaget af Bloomberg blandt aktiehandlere og analytikere, der placerer selskabet som det mest oplagte opkøbsmål i Europa. En placering, som selskabet i øvrigt også fik i samme undersøgelse sidste år.

Smith & Nephew, der har en markedsværdi på omkring 14,6 mia. dollars, er gentagne gange blevet rygtet som værende tæt på at blive opkøbt af en anden Coloplast-rival, amerikanske Stryker. Senest i december, hvor den finansielle blog, Street Insider, mente at vide, at Stryker havde tilbudt omkring 18 mia. dollars for det britiske selskab.

Og ifølge Bloomberg sagde Stryker-topchef Kevin Lobo i denne måned, at M&A er en prioritet for virksomheden og skal bidrage til at fortsætte med at drive salgsvæksten.

  Nye opkøbsrygter svirrer om Coloplast-rivaler

  Coloplast-konkurrent i valutamodvind

  Stryker på frierfødder i Europa

  Rygter om salg af medicokæmpe tager til