MedWatch

Philips øger salg af hospitaludstyr til USA og Kina

Medicokoncernen Philips Healthcare har god held med at skille sig fra lys-divisionens, og præsenterer et regnskab for fjerde kvartal, som overgår analytikernes forhventninger.

Philips meddeler, at man er på rette spor med hensyn til at skille sin lys-division fra for at fokusere på salg af hospitalsudstyr, efter at det hollandske konglomerat har fremlagt et regnskab for fjerde kvartal af 2015, som overgår analytikernes forventninger.

Det skriver Bloomberg News.

Indtjeningen før renter, skat, af- og nedskrivninger steg med 13 pct. til 842 mio. euro i det sidste kvartal af 2015. Til sammenligning ventede analytikere ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg en EBITDA-indtjening på 798 mio. euro.

Samtidig gik salget 8 pct. frem til 7,1 mia. euro, svarende til analytikernes estimater.

"Alt i alt var 2015 et solidt år for Philips. For 2016 venter vi fortsat en moderat fremgang i det sammenlignelige salg," siger Philips' administrerende direktør, Frans van Houten, i en meddelelse.

Topchefen er i gang med en proces, der skal fokusere Philips mod teknologier, der gør det muligt for hospitaler at analysere data og patienter at overvåge deres sundhed og ernæring med smartphones.

Samtidig fortsætter han med forsøge på at frasælge konglomeratets lys-division, efter at et planlagt salg af divisionen til et kinesisk selskab blev blokeret af amerikanske myndigheder.

Philips-aktien steg mandag med 0,3 pct. til 22,73 euro på børsen i Amsterdam, efter at papiret dalede med omkring 15 pct. i 2014.

Philips vinder canadisk milliardkontrakt

Philips efterlyser flere danske funktionsudbud

Philips vinder amerikansk milliardkontrakt

Forsiden lige nu

EMA-chef får kritik for "partisk kampagne"

Direktøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur beskyldes for at være lidt for smart og have skruet for hårdt på spin-knappen inden afgørelsen om placeringen af agenturet. Men medarbejderne elsker ham.

Skåninge raser over svensk regering i EMA-sag

I det sydlige Sverige er man fortørnede over, at Sverige ikke støttede Danmark bedre i kampen om at få Det Europæiske Lægemiddelagentur til København. Der bliver både brugt ord som kriminelt, svigt og ubegribeligt.

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier