MedWatch

Jyske: Upside på 20 pct. på udbytte, tilbagekøb og rabat i GN

På trods af markedets bekymringer for, at indtjeningen i GN Resound vil være lavere en ventet, så regner Jyske Bank analytiker alligvel med, at GN Store Nord vil leve op til forventningerne.

Jyske Bank venter, at GN, når det aflægger årsregnskab i midten af februar, vil leve op til sine forventninger for året.

Det sker til trods af bekymringer i markedet for, at indtjeningen i høreapparatforretningen Resound vil være lavere end ventet. Det skriver analytiker Janne Vincent Kjær i en analyse.

"Med risikoen for patentretssager ude af aktien og bekymringerne om et lavere end ventet 2015 resultat bag os ser vi mulighed for en markant stigning i aktiekursen understøttet af tocifret indtjeningsvækst og et stigende aktietilbagekøb," skriver hun.

Jyske Bank-analytikeren ser mulighed for, at GN Store Nord kan sende op mod 9 pct. retur til aktionærerne i 2016 - set i forhold til markedsværdien - hvilket vil være blandt de højeste i det danske univers.

"Efter et højt investeringsniveau i 2013 og 2014 er de samlede investeringer fra finansielle låneaftaler med audiologer nu på over 1 mia. kr., hvilket fører til højere fremtidige indbetalinger fra afdrag på lånene," anfører hun og fremfører, at det vil have en positiv indflydelse på de frie pengestrømme i 2016.

Derfor skulle det blive muligt at hæve aktietilbagekøbet. Jyske Bank venter, at GN Store Nord vil købe aktier tilbage for 1,5 mia. kr. i 2016, hvilket vil gøre GN Store Nord i stand til at sende op mod 9 pct. tilbage til aktionærerne i 2016 i form af udbytte og aktietilbagekøb.

Derfor vurderer banken også, at GN-aktien har en attraktiv værdiansættelse.

"GN handler på en P/E omkring 14,5x og en EV/EBITDA omkring 10x, hvilket giver en rabat på 29 pct. i forhold til selskabets peers inden for høreapparater, oplyser hun og supplerer med, at bankens sum-of-the-parts-model indikerer en fair værdi på cirka 140 kr. hvilket giver 20 pct. upside i forhold til den nuværende aktiekurs på 116 kr."

"Vi ser derfor masser af plads til kursstigninger i aktien og vurderer, at aktiekursen de næste 12 måneder har mulighed for at stige med mindst 20 pct.," konkluderer hun.

GN låner over halv milliard til udvikling af høreapparater

Deutsche ser stort potentiale i GN-aktien

Statsminister til GN-topchef: Vi er i gang med at gøre det lettere

Forsiden lige nu

MedWatch-indeks: Endnu en tung uge for biotekaktierne

Nedturen ser ud til at fortsætte for de danske biotekaktier, som alle oplevede kursfald i uge 47. Novo Nordisk ender for en efterhånden sjælden gangs skyld på toppen i MedWatch-indekset, efter at have givet markedet tiltro til fremtiden på sin kapitalmarkedsdag.

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier