MedWatch

Rehab-direktør: Den nye udbudslov kan styrke samspillet mellem regioner, kommuner og virksomheder

Leif Lytken, direktør for brancheforeningen Dansk Rehab Gruppe, giver sit bud på nogle af de vigtigste begivenheder for brancheforeningen i løbet af 2015, som blandt andet tæller den nye udbudslov og samarbejdet med Medicoindustrien.

MedWatch har spurgt en række aktører inden for life science-branchen om året, der gik. De store overraskelser, de store nedture, de største begivenheder, set med branchens egne øjne. Denne gang er det Leif Lytken, der er direktør for brancheorganisationen Dansk Rehab Gruppe, som har fået mulighed for at fortælle.

Årets produktnyhed?

"Som udgangspunkt peger vi som brancheforening ikke på et enkelt produkt, men vi er i den heldige situation, at vi på vores messe Health & Rehab i 2016 blandt andet har fokus på branchen nyheder. Der vil et uafhængigt fagligt udvalg udpege årets nyhed. Men at der løbende er nyudvikling indenfor området er produktet Raiser fra firmaet Lift Up et eksempel på. De har markedsført et produkt, som kan hjælpe plejepersonalet med forholdsvis ubesværet at få plejekrævende borgere på fode igen efter et fald."

Årets vigtigste begivenhed herhjemme?

"Her skal der peges på det fælles oplæg som Medicoindustrien og Dansk Rehab gruppe igennem 2015 har udarbejdet om ”vejen til det gode udbud af hjælpemidler og medicinsk udstyr.” Det er begge foreningers ønske, at de dialogmuligheder, som den nye udbudslov åbner op for, kan styrke samspillet mellem ordregiver og tilbudsgiver i forhold til at optimere leverancer til regioner og kommuner. På den måde bliver resultatet et bedre udbytte for dem, deres medarbejdere samt ikke mindst slutbrugerne koblet med, at tilbudsgiverne skal bevare et økonomisk grundlag for at kunne levere en fortsat innovativ produktudvikling."

Årets vigtigste udenlandske begivenhed?

"Dansk Rehab gruppe er i den positive situation, at vi igennem mange år har haft et meget positivt samarbejde med Eksportrådets internationale flader. Også her er det ikke let at fremhæve den ene aktivitet frem for den anden, men der er ingen tvivl om, at det gode samarbejde, mellem DRG og ambassaden i Paris har været en af dem. Vi har samarbejdet om en præsentation af fremtidens plejehjem, og det været en kanon aktivitetsflade, som skal fortsætte og udvides til andre markedsområder."

Årets samarbejde/fusion?

"En bredere markedsføring og formidling af danske og nordiske erfaringer indenfor velfærdsteknologiske løsninger og ældrepleje vil give god mening og have et stort markedspotentiale."

Hvis vi skal indgå en aftale/samarbejde i det nye år skal det være med?

"I DRG er vi meget tilfredse med det det etablerede samarbejde med Medicoindustrien, som åbner op for nye fælles initiativer jævnfør vores fælles folder om vejen til det gode udbud."

Næste år håber jeg, at….

"At regeringen ser mulighederne for øget fokus på samarbejde og eksport med rehab og medicoindustrien, så vi kan være med til at styrke indsatsen for vækst og beskæftigelse i Danmark."

Forsiden lige nu

Genmab søger om ny godkendelse hos EMA

I Europa vil Genmab nu til at have hovedproduktet, Darzalex, godkendt til førstelinjebehandling for knoglemarvskræft. Det udløser en ny milepælsbetaling fra partneren Janssen. (Opdateret 13.35)

EMA-chef: Ansatte er lettede efter afklaring

Stemningen blandt de cirka 900 ansatte i EMA er god, efter der mandag kom afklaring om agenturets fremtid. Nu begynder de mere praktiske overvejelser om at flytte, lyder det fra EMA-direktør Guido Rasi, der frygter at miste op til en fjerdedel af agenturets ansatte.

Novo-topchef: Hjerte-kar-data har vendt trenden for Victoza

Efter udfordringer på det amerikanske marked er Novo Nordisks Victoza igen begyndt at tage markedsandele. Det sker efter indlægssedlen er blevet opdateret i forhold til hjerte-kar-hændelser, lyder det fra topchef, Lars Fruergaard Jørgensen.

Licensaftale kan indbringe svensk biotekselskab 525 mio kr

Stockholmvirksomheden Pledpharma har indgået en aftale med Solasia Pharma, der sikrer sidstnævnte eksklusive rettigheder til udvikling og kommercialisering af det svenske hovedaktiv i en række asiatiske lande. Forhånds- og milepælsbetalinger kan indbringe trecifret millionbeløb.

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier