MedWatch

Coloplast får prestigefyldt ærespris

Medicokæmpen Coloplast og dennes storaktionær Niels Peter Louis Hansen, løb med æresprisen hos revisionsfirmaets E&Y's Entrepreneur of the Year Awards, mens Hørsholm-baseret virksomhed løb med hovedprisen i life science.

900 deltagere var mødt op i Forum på Frederiksberg torsdag aften for at se resultaterne af revisionsfirmaet E&Y's prisuddeling til årets entreprenører.

Æresprisen blev opsnappet af den danske medicoproducent Coloplast, og selskabets storaktionær Niels Peter Louis Hansen, som er søn af stifterne. Han sidder også med fingrene dybt nede i Ambu, og posterne har gjort ham til milliardær og en særdeles markant skikkelse inden for life science i Danmark.

"Coloplast er en virksomhed, der gennem sin historie, resultater og unikke bidrag til det danske samfund skiller sig ud – en virksomhed, der på alle måder er en værdig modtager af denne anerkendelse, som ikke mindst er en hyldest til familiens engagement og ledelse gennem generationer," siger Juryforman Christian Frigast til Berlingske.

I den særskilte life science-kategori, var det Hørsholm virksomheden Glycom, som løb med prisen. Selskabet laver innovation inden for fødevarer og kosttilskud primært ved hjælp af en særlig form for kylhydrater (HMO), som findes i modermælk. Franske Néstle er stifter og hovedejer af virksomheden.

E&Y-konkurrencen, som også er kendt som en af de mest prestigefyldte priser i erhvervslivet, blev stiftet i USA tilbage i 1986, og har i dag afdelinger rundt omkring i hele verden.

Aller Aqua, som producerer fiskefoder, fik hovedprisen og globaliseringsprisen.

Dansk milliardær blev 450 mio kr rigere på få timer

Dansk biotekfirma kåret som årets life science-entreprenør

Medico stiger til højeste niveau siden finanskrisen

Forsiden lige nu

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier