MedWatch

FDA godkender fjernprogrammering af cochlear-implantater

De amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, siger nu for første gang god for en løsning, der gør det muligt at fjernjustere cochlear-implantater. Tilladelsen er givet til en amerikansk producent af cochlearimplantater, på et marked der i kraftig vækst, og som danske William er godt på vej ind på.

Den amerikanske cochlear-implantatproducent, Cochlear Americas har fredag fået FDA’s, de amerikanske lægemyndigheder, tilladelse til at producere og kommercialisere en fjernfunktion til opfølgende programmeringssessioner fra selskabets telemedicinske platform, det såkaldte Nucleus Cochlear Implant System.

Det oplyser FDA i en meddelelse.

Tilladelsen er givet til patienter, der har mindst seks måneders erfaring med brug af deres cochlear implantat-lydprocessor, og som er komfortable med programmeringsprocessen.

Cochlear-implantater er en særlig type høreapparat, som indopereres hos folk, der typisk enten har moderat til kraftigt høretab, eller er decideret døve. Cochlear-implantater udgøres af to dele, et implantat og en processor, der sammen virker ved at overtage funktionen af et defekt øre.

Det indopererede implantat omdanner akustisk information fra processoren bag øret til elektriske impulser. De sendes direkte til hørenerven ved hjælp af elektroder i høresneglen.

"Programmeringsjusteringer til et cochlear-implantat udføres på specialiserede cochlear-implantatcentre eller på klinikker af audiologer med ekspertise inden for cochlear-implantater,” siger Malvina Eydelman, MD, direktør for divisionen af øjen- og øre-, næse- og halsenheder i FDA's Center for Devices og Radiologisk Sundhed."

"At være i stand til at få et kvalificeret audiolog-program via telemedicin fra en fjern beliggenhed kan i høj grad mindske byrden for patienter og deres familier, især dem, der skal rejse over store afstande eller har brug for hyppige tilpasninger," tilføjer hun.

Tocifrede vækstrater

Mens markedet for høreapparater gennem de seneste mange år har været relativt moderat- den årlige globale vækst er på omtrent 4-6 pct. målt i volumen - så er det modsatte tilfældet for cochlear-implantater.

Her er væksten de seneste år boomet med årlige vækstrater på mere end 25 pct. og markedet for implantater udgør på globalt plan en værdi på omkring 1,2 mia. euro og omfatter cirka 55.000 implantater årligt.

Danske William Demant sidder for nuværende på 3-4 pct. af den samlede andel og er til stede på alle de store markeder i Europa. Ambitionerne rækker imidlertid videre, og inden længe er det meningen også at gøre sig gældende i USA.

Det samme vil GN Hearing, der holder fast i, at markedet er interessant, om ikke andet så for at markere, at man er tilstede. Det styrker GN’s image, har Anders Hedegaard, GN Hearings adm. direktør tidligere fortalt til MedWatch.

Oticon Medical-direktør: Implantatforretningen er en fantastisk industrihistorie

Amgros gensender første nationale udbud af implantater for trecifret millionbeløb

WDH-dir: Store muligheder i historisk implantat-lancering

GN-direktør: At være først er kernen i vores DNA

GN Hearing-direktør: Ingen huller i nyt indstillingssystem

 

Forsiden lige nu

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier