MedWatch

Schweizisk høreapparatgigant havde god fart på i første halvår

Der var gedigen vækst i både omsætning og indtjening for schweiziske Sonova i første halvår af selskabets forskudte regnskabsår 2017/2018.

Verdens største leverandør af høreapparatløsninger, schweiziske Sonova, har haft stærk vækst i både omsætning og indtjening i første halvdel af det forskudte regnskabsår 2017/18.

Selskabet, som konkurrerer med de danske selskaber William Demant, GN og Widex, omsatte i de første seks måneder af regnskabsåret for 1253 mio. schweizerfranc, hvilket repræsenterede en vækst i lokal valuta på 16,9 pct.

Fremgangen kommer dog ikke bag på analytikerne, som faktisk havde ventet en lidt højere omsætning på 1,28 mia. schweizerfranc.

Renset for engangsposter landede driftsresultatet, EBITA, på 240,5 mio. schweizerfranc svarende til en vækst ligeledes på 16,9 pct. i lokale valutaer.

Organisk vækst suppleret med opkøb

Den organiske vækst blev for perioden opgjort til 5 pct., hvortil kommer effekten af opkøb, hvilket har bidraget med en yderligere vækst på 12,2 pct.

Den opkøbte vækst knytter sig til overtagelsen af den hollandske høreapparatforhandler Audionova med effekt fra september 2016.

"Stærk vækst blev opnået på tværs af alle forretninger, drevet af fortsat succes med gruppens innovative produkter og yderligere understøttet af opkøbet af Audionova," skriver Sonova i regnskabet.

Størst fremgang i EMEA

Geografisk har Sonova haft størst salgsvækst i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika), hvor væksten er opgjort til 34,6 pct. i lokale valutaer.

"Stærk organisk vækst blev opnået i det fleste større europæiske markeder, herunder i Storbritannien, Frankrig og Italien, mens forretningerne i Tyskland og Holland blev holdt tilbage af en svagere markedsudvikling," skriver Sonova.

I den region spiller opkøbet af Audionova også kraftigt ind på tallene.

I USA steg salget med noget mere moderate 0,5 pct. i lokale valutaer.

Sonova fastholder forventningerne til hele året om en vækst i omsætningen på 10-12 pct. i lokale valutaer og en stigning i EBITA på 10-14 pct. før engangsposter relateret til Audionova.

Afgående Sonova-topchef vil bidrage i bestyrelsen

Sonova-chef: Nye tilpasningsystemer kræver direkte kontakt

Sonova: Trådløst marked udvidet markant med ny teknologi

Sonova-direktør: Forholdet til Amplifon er stærkere trods Audionova-køb

Forsiden lige nu

GSK får FDA nik til potentiel revolutionerende HIV-behandling

GSK har fået grønt lys fra de amerikanske lægemyndigheder, FDA, til selskabets mest lovende HIV-middel. Tilladelsen kan være indledningen til et paradigmeskifte inden for HIV-behandling, idet behandlingen reducerer antallet af lægemidler, patienterne behøver at tage.

Seneste Medico & Rehab

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier