Det amerikanske medicinalselskab Mylan sender nu en bredside afsted mod Allergan og selskabets stammetrick, hvor man har overført patenter til en amerikansk indfødt stamme, der er beskyttet af immunitet.

Ifølge Reuters er Mylan nu gået videre til domstolene, hvor selskabets i en føderal distriktsdomstol i Marshall, Texas, har anklaget Allergan for at "forsøge at misbruge indianernes suverænitet til at bekytte ugyldige patenter for at blive ugyldiggjort."

Mylan gjorde desuden klart, at man har klar til kraftigt at modsætte sig Allergans forsøg på at beskytte et lægemiddels patent i at blive udfordret ved at overføre rettighederne til et lægemiddel til en stamme af amerikansk indfødte.

Udmeldingen fra Mylan kommer, efter Allergan i fredags meddelte, at selskabet har overdraget de globale rettigheder til øjenmidlet Restasis til Saint Regis Mohawk Tribe for en pris af 13,73 mio. dollars i en øjeblikkelig betaling samt mulighed for årlige royalties på op til 15 mio. dollars til stammen. Til gengæld skal Saint Regis Mohawk Tribe påkalde sig dets immunitet for at få afvist alle igangværende såkaldte inter partes review (IPR) hos U.S. Patent Trial and Appeal Board.

Det er dog ikke kun medicinalindustrien, der forsøger patentstridigheder ved at overføre rettighederne til en stamme, der er sækket af immunitet. Saint Regis Mohawk Tribe har indgået en lignende aftale med teknologifirmaet SRC Labs LLC. Ifølge Reuters overførte selskabet i starten af august omkring 40 patenter til stammen.

  Allergans indianer-finte kan skabe ny trend

  Allergans prisloft bliver defacto regler i life science-branchen

  Allergan opjusterer efter stærkt Botox-salg