MedWatch

Lundbeck og Teva fortsætter hver sin vej efter direktørskift

Aktieudviklingen hos danske Lundbeck og israelske Teva fortsætter tirsdag med at gå hver sin vej.

Aktierne i de to medicinalselskaber Lundbeck og Teva fortsætter tirsdag med at gå hver sin retning, efter at Kåre Schultz mandag blev udpeget som ny topchef for Teva og dermed forlader Lundbeck.

Teva-aktien steg mandag 16,6 pct. på børsen i Tel Aviv, og tirsdag fortsætter den positive udvikling med en stigning på 9,9 pct. til 6981 shekel. Tevas aktie har dog været hårdt ramt de seneste par år, og aktien kostede i starten af 2016 omkring 25.000 shekel.

Samtidig faldt Lundbeck-aktien 13,8 pct. mandag, mens tirsdagens kursdyk lyder på 1,4 pct. til 350,10 kr.

Aktien er dog modsat Teva steget markant de seneste år, hvor Kåre Schultz har stået i spidsen for en turnaround, der har budt på en større sparerunde og en tilpasning af produktporteføljen.

Inden annonceringen af hans ansættelse i foråret 2015 skulle man betale 130,50 kr. for en aktie, og det er derfor ikke overraskende, at den blev ramt af Kåre Schultz' opsigelse.

"Det er Kåre Schultz, der har stået i spidsen for at vende Lundbeck. Han har fastholdt en fornuftig pipeline af produkter og samtidig gennemført omkostningsbesparelser, der har gjort Lundbeck til en helt anden virksomhed end for et par år siden."

"Når han så lige pludselig ikke er der mere, så bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om den positive udvikling kan fortsætte, for en del af troen på Lundbeck var bundet op på Kåre Schultz," sagde aktierådgiver Kim Sejdelin fra Jyske Bank mandag.

Hos Teva skal Kåre Schultz ifølge eget udsagn igennem en lignende øvelse, som han har været igennem hos Lundbeck.

Det israelske selskab, der blandt andet tjener sine penge på kopimedicin, er presset af en høj gæld.

"Det er verdens største producent af generiske produkter, og det laver medicin til flere mennesker hver dag end nogen andre. Desuden er det et selskab med store strategiske udfordringer, og det synes jeg, er super spændende," sagde Kåre Schultz mandag om skiftet.

Hos Teva kan Kåre Schultz ifølge TV2 desuden se frem til en stor lønforhøjelse, hvis han lever op til en række mål, som aflønningen er bundet op på.

Han kan dog allerede se frem til at modtage 20 mio. dollar - 124 mio. kr. - som bliver udbetalt i to omgange, når han har været ansat i henholdsvis tre og seks måneder.

Fik du læst alt om Kåre Schultz' afgang?

Kåre Schultz forlader Lundbeck

Turnaround-eksperten Kåre Schultz skal redde presset kopikæmpe

Forsiden lige nu

Genmab søger om ny godkendelse hos EMA

I Europa vil Genmab nu til at have hovedproduktet, Darzalex, godkendt til førstelinjebehandling for knoglemarvskræft. Det udløser en ny milepælsbetaling fra partneren Janssen. (Opdateret 13.35)

EMA-chef: Ansatte er lettede efter afklaring

Stemningen blandt de cirka 900 ansatte i EMA er god, efter der mandag kom afklaring om agenturets fremtid. Nu begynder de mere praktiske overvejelser om at flytte, lyder det fra EMA-direktør Guido Rasi, der frygter at miste op til en fjerdedel af agenturets ansatte.

Novo-topchef: Hjerte-kar-data har vendt trenden for Victoza

Efter udfordringer på det amerikanske marked er Novo Nordisks Victoza igen begyndt at tage markedsandele. Det sker efter indlægssedlen er blevet opdateret i forhold til hjerte-kar-hændelser, lyder det fra topchef, Lars Fruergaard Jørgensen.

Licensaftale kan indbringe svensk biotekselskab 525 mio kr

Stockholmvirksomheden Pledpharma har indgået en aftale med Solasia Pharma, der sikrer sidstnævnte eksklusive rettigheder til udvikling og kommercialisering af det svenske hovedaktiv i en række asiatiske lande. Forhånds- og milepælsbetalinger kan indbringe trecifret millionbeløb.

Rebien: "Vi kan være tilfredse"

Selvom Lars Rebien Sørensen ærgrer sig over, at EMA ikke kom til København, så glæder han sig over, at København nu i den grad er sat på landkortet som kompetent life science-klynge. Og han er knap så sur på svenskerne som regeringen.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier