Investorerne sælger mandag morgen ud af Lundbeck-aktien, der får et gevaldigt kursknæk.

Kåre Schultz forlader inden længe den danske medicinalkoncern for at tiltræder som administrerende direktør hos en anden medicinalkæmpe, Teva. Samtidig stopper salgsansvarlig Staffan Schüberg i Lundbeck.

Bestyrelsesformand Lars Rasmussen lover at fastholde strategien og starte jagten på afløsere med det samme, men investorerne er stærkt skeptiske.

"På det sidste har man nok i aktien og værdiansættelsen købt sig lidt ind i Kåre Schultz og mulighederne for, at han bliver ved med at overraske positivt, i forhold til hvad der egentlig ligger i vækstperspektivet og pipelinen," siger Michael Friis Jørgensen, analytiker i Alm. Brand Markets, til Ritzau Finans.

Kåre Schultz, der har en fortid i Novo Nordisk, blev ansat i Lundbeck i maj 2015, og alene nyheden om hans ansættelse løftede aktien 20 pct. på én dag. Alt i alt har han givet et kursløft fra 130,50 kr. til 411,80 kr. i fredags.

Mandag rasler aktien dog 11,9 pct. ned til 363 kr. efter 20 minutters handel.

Kåre Schultz forlader Lundbeck

Teva-formand: Kåre Schultz er en leder i verdensklasse