En hovedpinepille hver dag i fem år. Det kan muligvis være vejen mod at reducere risikoen for at udvikle tarmkræft med 40 pct. Men ifølge Berlingske mangler der midler til at forske yderligere i medicin til forebyggende kræftbehandling.

Professor ved Københavns Universitet og afdelingsleder hos Kræftens Bekæmpelse, Nils Brünner, er i gang med at undersøge om aspirin kan bruges som forebyggende kræftmedicin mod tarmkræft, og det får flere kræftlæger til at ønske forskning i forhold til at andre kræftområder også. Men det er kun muligt, hvis midlerne også følger med, siger de til Berlingske og retter sigtet mod det offentlige.

"Det koster ingenting at producere aspirin, og derfor har medicinalindustrien ingen interesse i at bruge flere millioner kroner på at lave projekter, der understøtter, at det virker – hvilket er helt forståeligt. Men her bør det offentlige sige, at de påtager sig den sag," siger Niels Kroman, cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse til Berlingske.

Hos Danske Regioner gør formand for Sundhedsudvalget, Ulla Astman, opmærksom på, at der fra 2014 til 2017 er afsat en pulje på 20 mio. kr. til forskning i medicin.

  Studie: Aspirin kan øge effekten af immunterapier

  Studie: Aspirin halverer kræftrisiko

  Genvariant annullerer aspirin-effekt mod kræft