MedWatch

Obamacare-strid breder sig i kongressen

Den giftige stemning i USA’s kongres over Obamacare kommer efter al sandsynlighed til at sprede sig ind i andre sundhedsområder, når politikerne i dag, tirsdag, vender tilbage fra deres sommerferie.

Det kan godt være, at den så omstridte amerikanske sundhedsreform Obamacare stadig står efter et pinligt afstemningsforløb tilbage i juli, men republikanerne har ikke opgivet drømmen om at aflive den.

Den giftige stemning mellem republikanerne selv samt deres modstandere hos demokraterne i kongressen forventes at være tilbage på fuld styrke i dag, tirsdag, når de vender tilbage fra sommerferien. Og den vil efter al sandsynlighed sprede sig til andre vigtige punkter på sundhedsagendaen.

Det skriver Reuters.

Blandt andet skal der forhandles nye aftaler på plads for et omfattende børnesundhedsprogram, og derudover skal man også have stabiliseret det individuelle forsikringsmarked, som hører under Obamacare, eller the Affordable Care Act, som er sundhedsreformens rigtige navn.

”Alt der har at gøre med sundhed er potentielt kontroversielt efter den proces, vi har været igennem med dette punkt,” lyder det fra en anonym lobbyist fra sundhedsindustrien.

Mens reformen stadig er på plads, så er den blevet skadet før kongressen gik på sommerferie, og usikkerheden har sendt forsikringsselskaberne ud i en intens kamp for at ruste sig mod usikkerheden. Blandt andet har flere forsikringsselskaber trukket sig helt fra dækningen af Obamacare, mens andre har hævet deres forsikringspræmier.

Senest har det store sundhedsforsikringsselskab Anthem trukket sig fra dækningen af 17 forskellige distrikter i staten Missouri – hvilket reducerer antallet af dækkede distrikter til 68.

Donald Trumps skatteplan vil gavne selskaber

Trump efter modstand: Ny sundhedslov skal godkendes hurtigt

Uden Obamacare vil antallet af uforsikrede stige med 32 mio.

Forsiden lige nu

Lægemiddelstyrelsen er skuffet, men glad for bronzen

Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz er skuffet over, at København ikke skal huse EMA, men også stolt over at have snuppet "bronzemedaljerne". Han påpeger dog også, at der ligger masser af arbejde forude i forbindelse med flytningen af lægemiddelagenturet.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier