Vækst er godt, men virksomheden skal også kunne klare det.

Derfor har life science-konsulenthuset Alfanordic besluttet at ruske godt og grundigt rundt i sin ledelsesopsætning.

For at kunne nå sine vækstmål har selskabets tre ejere besluttet, at de ikke længere skal stå for den daglige drift af koncernen, som lever af at hjælpe virksomheder inden for life science-området.

I stedet har de per 1. september ansat Jens Holmstrup som administrerende direktør, mens de selv tager plads i bestyrelsen, hvorfra de vil kan fokusere på de strategiske udviklingsprojekter, som gerne skulle accelerere væksten.

Det skriver Alfanordic i en pressemeddelelse.

De tre ejere er Christian Ilsøe, Henrik Bjørn Linnemann og Thomas Meldgaard Petersen.

"Vi har længe vidst, at det er nødvendigt at styrke fokus på den daglige drift og samtidig få det nødvendige overskud, der kræves, for at vi kan videreudvikle og innovere AlfaNordic. Ansættelsen af Jens og vores øgede engagement i udviklingen af AlfaNordic er startskuddet på dette initiativ. Sammen med Jens vil vi udvikle firmaet både på kompetencer, medarbejdere og kunderelationer. Vi vil styrke den strategiske udvikling både nationalt og internationalt, og vi vil fortsætte væksten," lyder det i en fællesudtalelse på vegne af de tre i meddelelsen.

Jens Holmstrup kommer med en baggrund fra konsulent- og farmabranchen, hvor han gennem adskillige år har arbejdet hos bl.a. konsulenthuset Mckinsey og Novo Nordisk.

Herudover har hanværet adm. direktør for Pfizer Danmark

"Alfanordic er et firma, der bare har gjort det virkeligt, virkeligt godt. De har haft den rette blanding af timing, held, og ikke mindst kompetencer, relationer, visioner og ledelse. Det, der skal til for at lykkes med at gå fra få til mange, har de gjort rigtigt. Der er mange, som starter op med 1-2-3 personer inden for professionelle services, men der er langt imellem dem, det lykkes for at blive 15-20 mand, og der er meget langt mellem dem, det lykkes for at blive over 50 mand," udtaler den nye direktør.

Alfanordic A/S' bruttofortjeneste er fra 2011 til 2016 steget fra lidt over én mio. kr. til 64 mio. kr., mens egenkapitalen er gået fra 189.000 kr. til 7,3 mio. kr. I samme periode er resultatet efter skat hoppet fra

Dansk konsulenthus vil hjælpe med industriens mangel på akademikere

Pfizer skifter direktør

Kampvalg til bestyrelsen i Lif