Bred Saunders, adm. direktør i medicinalselskabet Allergan, er en modig mand, der ikke er bleg for at gå forrest. Også når det gælder det for branchen så omtålelige og kontroversielle forhold til prisstigninger på lægemidler.

I september sidste år indgik han og Allergan en social kontrakt med samfundet, i hvilken Allergan forpligtede sig til kun at hæve priserne på sine lægemidler én gang om året, og kun at gøre det med encifrede procentsatser.

Dén praksis lader nu til at have vundet indpas hos kollegerne i den for mange amerikanere ellers forkætrede medicinalindustri.

Det skriver branchemediet FiercePharma, der har set nærmere på en ny opgørelse fra finanshuset Bernstein.

Går lige til grænsen

Af den fremgår det, at ingen ud af de 92 lægemidler, som Bernsteins pharma-team følger og holder et vågent øje med, er steget med mere end 9,9 pct. år til dato.

Priserne på 30 af de overvågede lægemidlerne er steget mellem 9 og 9,9 pct., mens 40 har oplevet prisstigninger på mellem 8 og 9,9 pct.

”Det ser ud som om, officielt eller uofficielt, at de fleste lægemiddelvirksomheder har vedtaget politikken,” lyder det fra Bernstein, der også noterer sig, at årets stigninger har været ”klart lavere end tidligere år.”

Til det skal dog nævnes, at det ikke er en uset taktik blandt de store medicinalselskaber i USA generelt at sikre, at årlige prisstigninger med nød og næppe undgår at blive tocifrede. Dermed holder de sig nemlig under radaren hos sundhedsmyndighederne, der holder et vågent øje med netop tocifrede prisstigninger.

De 92 lægemidler kommer fra 11 større pharma-selskaber, der overvejende producerer generika, men også har enkelte brandede produkter under sig - herunder amerikanske Merck, Shire, danske Novo Nordisk, Amgen, Teva og Mylan.

Ophedet debat – Mylan i vælten

Opgørelsen kommer i kølvandet på en ophedet amerikansk debat om medicinprisernes himmelflugt i USA, der siden at Donald Trump indtog præsidentembedet og kaldte til kamp mod skyhøje priser på receptpligtig medicin, kun har båret mere brænde til bålet og sat medicinalbranchen under yderligere pres.

Et pres som navnlig amerikanske Mylan fik at mærke, da det sidste år kom i mediernes og myndighedernes søgelys for i årene 2006-2016 at have taget flere milliarder i overpris for lægemidlet EpiPen mod allergi.

Bernstein har ikke set på selskaber som Pfizer, Roche eller Johnson & Jonhson, men formoder, at samme tendens gør sig gældende her.

  Åbent brev fra Novo-direktør: Vi sætter en grænse for prisstigninger

  Mylan har krævet milliarder i overpris for EpiPen

  Lundbeck vil ikke love prisloft

  Novo efter Lillys pristiltag: Vi vil gå en anden vej

  Sanofi lover at begrænse prisstigninger i USA