MedWatch

Allergans prisloft bliver defacto regler i life science-branchen

Medicinalselskabet Allergan har sat nye standarder med løfter om kun begrænsede prisstigninger, viser ny opgørelse. Det kan være med til at stoppe medicinprisernes himmelflugt i USA.

Allergans prispolitik er blevet et eksempel til efterfølgelse. En ny trend kan være på vej.

Bred Saunders, adm. direktør i medicinalselskabet Allergan, er en modig mand, der ikke er bleg for at gå forrest. Også når det gælder det for branchen så omtålelige og kontroversielle forhold til prisstigninger på lægemidler.

I september sidste år indgik han og Allergan en social kontrakt med samfundet, i hvilken Allergan forpligtede sig til kun at hæve priserne på sine lægemidler én gang om året, og kun at gøre det med encifrede procentsatser.

Dén praksis lader nu til at have vundet indpas hos kollegerne i den for mange amerikanere ellers forkætrede medicinalindustri.

Det skriver branchemediet FiercePharma, der har set nærmere på en ny opgørelse fra finanshuset Bernstein.

Går lige til grænsen

Af den fremgår det, at ingen ud af de 92 lægemidler, som Bernsteins pharma-team følger og holder et vågent øje med, er steget med mere end 9,9 pct. år til dato.

Priserne på 30 af de overvågede lægemidlerne er steget mellem 9 og 9,9 pct., mens 40 har oplevet prisstigninger på mellem 8 og 9,9 pct.

”Det ser ud som om, officielt eller uofficielt, at de fleste lægemiddelvirksomheder har vedtaget politikken,” lyder det fra Bernstein, der også noterer sig, at årets stigninger har været ”klart lavere end tidligere år.”

Til det skal dog nævnes, at det ikke er en uset taktik blandt de store medicinalselskaber i USA generelt at sikre, at årlige prisstigninger med nød og næppe undgår at blive tocifrede. Dermed holder de sig nemlig under radaren hos sundhedsmyndighederne, der holder et vågent øje med netop tocifrede prisstigninger.

De 92 lægemidler kommer fra 11 større pharma-selskaber, der overvejende producerer generika, men også har enkelte brandede produkter under sig - herunder amerikanske Merck, Shire, danske Novo Nordisk, Amgen, Teva og Mylan.

Ophedet debat – Mylan i vælten

Opgørelsen kommer i kølvandet på en ophedet amerikansk debat om medicinprisernes himmelflugt i USA, der siden at Donald Trump indtog præsidentembedet og kaldte til kamp mod skyhøje priser på receptpligtig medicin, kun har båret mere brænde til bålet og sat medicinalbranchen under yderligere pres.

Et pres som navnlig amerikanske Mylan fik at mærke, da det sidste år kom i mediernes og myndighedernes søgelys for i årene 2006-2016 at have taget flere milliarder i overpris for lægemidlet EpiPen mod allergi.

Bernstein har ikke set på selskaber som Pfizer, Roche eller Johnson & Jonhson, men formoder, at samme tendens gør sig gældende her.

Åbent brev fra Novo-direktør: Vi sætter en grænse for prisstigninger

Mylan har krævet milliarder i overpris for EpiPen

Lundbeck vil ikke love prisloft

Novo efter Lillys pristiltag: Vi vil gå en anden vej

Sanofi lover at begrænse prisstigninger i USA

Forsiden lige nu

Genmab søger om ny godkendelse hos EMA

I Europa vil Genmab nu til at have hovedproduktet, Darzalex, godkendt til førstelinjebehandling for knoglemarvskræft. Det udløser en ny milepælsbetaling fra partneren Janssen. (Opdateret 13.35)

EMA-chef: Ansatte er lettede efter afklaring

Stemningen blandt de cirka 900 ansatte i EMA er god, efter der mandag kom afklaring om agenturets fremtid. Nu begynder de mere praktiske overvejelser om at flytte, lyder det fra EMA-direktør Guido Rasi, der frygter at miste op til en fjerdedel af agenturets ansatte.

Novo-topchef: Hjerte-kar-data har vendt trenden for Victoza

Efter udfordringer på det amerikanske marked er Novo Nordisks Victoza igen begyndt at tage markedsandele. Det sker efter indlægssedlen er blevet opdateret i forhold til hjerte-kar-hændelser, lyder det fra topchef, Lars Fruergaard Jørgensen.

Licensaftale kan indbringe svensk biotekselskab 525 mio kr

Stockholmvirksomheden Pledpharma har indgået en aftale med Solasia Pharma, der sikrer sidstnævnte eksklusive rettigheder til udvikling og kommercialisering af det svenske hovedaktiv i en række asiatiske lande. Forhånds- og milepælsbetalinger kan indbringe trecifret millionbeløb.

Rebien: "Vi kan være tilfredse"

Selvom Lars Rebien Sørensen ærgrer sig over, at EMA ikke kom til København, så glæder han sig over, at København nu i den grad er sat på landkortet som kompetent life science-klynge. Og han er knap så sur på svenskerne som regeringen.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier