Konkurrencen er hård på det lukrative marked for behandling af kræft med de såkaldt immunterapeutiske PARP-hæmmere, der har vist sig at have god effekt på blandt andet æggestokke, prosteta-, lunge- og brystcancer.

Blandt de konkurrerende spillere finder man det japanske biotekfirma Takeda, der for tiden gør hvad det kan, for at holde sig forrest i feltet blandt aktørerne på det immunonkologiske område.

Forleden fik selskabet en markant fjer i hatten, da det kom frem, at man har indgået en eksklusiv aftale med amerikanske Tesaro Pharmaceuticals om udvikling og kommercialisering af PARP-hæmmeren niraparib, der som den første og eneste PARP-hæmmer er blevet godkendt til vedligeholdende behandling af kvinder med tilbagevendende æggestokkekræft.

Med aftalen sikrer Takeda sig eksklusiv kommerciel ret til alle fremtidige potentielle indikationer af niraparib i Japan, Korea, Taiwan, Rusland og Australien - for de fire sidstnævnte mangler den endelige godkendelse til behandling dog, og når den kommer, vil retten ikke gælde for prostetakræft. Den sidder det Johnson & Johnson-ejede Jansson Biotek nemlig med, ligesom det gør for resten af verden i øvrigt, Japan dog undtaget.

For aftalen modtager Tesaro en up front-betaling på 100 mio. dollars, royalties af eventuelt fremtidigt salg samt milepælsbetalinger på op til 240 mio. dollars, såfremt specificerede forsknings-, udviklings- og kommercielle milepæle bliver indfriet.

Niraparib markedsføres i USA under navnet Zajula, hvor det på kort tid er blevet det hyppigst ordinerede middel på det immunonkologiske område. Ved at hæmme PARP, forhindrer man nemlig kræftcellerne i at reparere sig selv. Dermed reduceres væksten af kræfttumoren, og effekten af kemoterapien forøges.

Skarp konkurrence

Takeda er imidlertid ikke det eneste medicinalselskab, der har set sig lun på PARP-hæmmere og potentialet i udvikling og kommercialisering af immunterapeutiske molekyler.

Også britisk-svenske AstraZeneca har en PARP-hæmmer i sin portefølje. Lynparza hedder den og er ligesom niraparib godkendt til behandling af æggestokkekræft, men dog kun til patienter med såkaldte BRCA-mutationer. Den gruppe udgør omtrent 10-15 pct. af den samlede patientpopulation.

Læg hertil PARP-hæmmeren talazoparib fra selskabet Medivation, som amerikanske Pfizer sidste år købte for godt 14 mia. dollars (med potentialet i talazoparib som tungvejende grund) samt PARP-hæmmeren rucaparib fra amerikanske Clovis Oncology, og der tegner sig et billede af et tæt befolket marked med skarp konkurrence aktørerne imellem.

Med købet af niraparib har Takeda imidlertid lagt sig helt frem i førerfeltet. Inden salget var Tesaro nemlig allerede langt i studier af niraparib til behandling af patienter i andre indikationer end æggestokkekræft, bl.a. lunge- og brystkræft. Formår Takeda at gøre studierne til egentlige behandlingsindikationer, er man – ifølge selskabet selv – endog særdeles godt positioneret og rustet til fremtiden.

Takeda-aktien er år til dato steget godt 14 pct.

  Takeda indgår nye samarbejder inden for kræft og hjertekarsygdomme

  Biotekselskab får godkendt første produkt i andet forsøg  

  AZ indgår kæmpeaftale med Merck efter fejlet kræftstudie

  FDA godkender nyt middel mod æggestokkræft