MedWatch

Konkurrerende lægemidler kommer hurtigere på markedet

Ikke siden 1970’erne har perioden været kortere, fra et lægemiddel introduceres på markedet, til et konkurrerende inden for samme behandlingsområde gør det kunsten efter. Og det er godt - for samfundet i almindelighed og den enkelte patient i særdeleshed, lyder det fra lægemiddelindustrien på baggrund af ny rapport.

Kort monopol på lægemidler giver priskonkurrence, viser ny rapport. Lægemiddelindustriforeningen hilser udviklingen velkommen.

Konkurrence er sundt. Konkurrence fører til lavere priser og øget kvalitet. Konkurrence driver innovation, skaber vindermentalitet og mod på at være hurtigere, højere og stærkere.

Det mener man i hvert fald i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der af samme grund glæder sig over en ny rapport fra brancheorganisationen Phrma, der over tid har set på udviklingen i, hvor længe der går, fra at en virksomhed bringer et lægemiddelmiddel på markedet, til at en virksomhed med et konkurrerende lægemiddelmiddel gør det kunsten efter.

Af rapporten fremgår det, at det ikke siden 1970’erne er gået hurtigere for lægemidler inden for samme behandlingsområde at komme på markedet. Mens det i 1970’erne tog i gennemsnit 10,2 år, før en ny form for medicinsk behandling til en sygdom kom på markedet, til et konkurrerende lægemiddel blev introduceret, er det tal i dag nede på bare 2,3 år.

Samtidigt viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at de samlede udgifter til medicin i primærsektoren for perioden 2011-2015 (de senest opgjorte) er faldet, selvom forbruget for samme periode er steget. En tendens, der kan aflæses i de offentlige udgifter til tilskudsberettiget medicin, som faldt fra 2010 til 2015, stod stille fra 2015-2016, for så igen at falde i 1. kvartal af 2017 i forhold til samme periode året før.

Udviklingen vækker begejstring hos Henrik Vestergaard, vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen.

”De tal og rapporten fra Phrma, vi her får præsenteret er godt nyt. De er udtryk for en konkurrencesituation, der kommer alle til gavn. Patienterne får både flere og bedre produkter at vælge imellem, og udgifterne til sundhedsvæsenet reduceres, så det samfundsøkonomisk kan aflæses på bundlinjen. Endelig er konkurrence også til gavn for producenterne af lægemidler og dermed branchen som sådan,” siger han.

Konkurrencen skærper nemlig modet på innovation og nytænkning og på at være først med det bedste. Den motiverer og holder de involverede til ilden, så de hele tiden har fokus rettet mod forbedring og fornyelse, lyder det.

”Derfor hylder vi konkurrencen og hilser den velkommen,” siger Lif-direktøren, der nævner lægemidler mod hepatitis C som et godt eksempel på, hvordan konkurrence virksomheder imellem kan føre til prispres og øget produktudvalg.

”Da et nyt lægemiddel mod hepatitis C kom på markedet i Danmark i 2014, gik der ikke mere end fire måneder, før det næste sammenlignelige produkt blev introduceret. Endnu flere kom siden til, og på bare 12 måneder faldt priserne til ca. det halve af de oprindelige - selvom patentet ikke var udløbet i perioden. Det er da fantastisk,” siger han.

Kort monopol på lægemidler giver priskonkurrence

Men er det nu også så godt, som vicedirektøren giver udtryk for? Der er vel en grund til, at vi i Danmark har et lægemiddelpatentsystem, der giver rettighedshaveren af patentet en eneretsperiode på 20 år, så denne har mulighed for at tjene sin investering hjem.

Forskning i og udvikling af lægemidler er nemlig en bekostelig og langvarig affære, der gennemsnitligt løber op i 10-12 mia. kroner per lægemiddel og typisk varer i omegnen af 10-12 år.

En virksomhed har derfor i realiteten kun 8-10 år at sælge sine produkter i, og hvis konkurrencen – sådan som rapporten fra Phrma viser - begynder allerede under patentperioden, kan det da ikke tænkes, at nogle virksomheder vil vægre sig ved situationen og afholde sig fra at poste penge og ressourcer i forskning og udvikling - når nu risikoen for, at blive overhalet indenom, er så overhængende, som tilfældet synes at være?

”Jeg forstår godt spørgsmålet og er bestemt fortaler for det eksisterende patentsystem. Uden det ville innovationen inden for lægemiddelområdet ikke være så omfattende, som den er. Men der er stor forskel på, om det er ’markedet’, der driver konkurrencen, eller om den er regulatorisk bestemt. Et grimt scenarie ville være, hvis man politisk besluttede sig for at reducere patenttiden, for det ville dræbe virksomhedernes motivation til at investere i innovation,” siger Henrik Vestergaard, men fortsætter så:

”Det er bare ikke tilfældet. For der er jo ikke er nogen, der må lave en kopi af et produkt, der er patent på. Det er ikke tilladt at lave generika, eller en biosimular af et produkt, før patentet er løbet ud. Men du må jo godt lave noget, der virker mod de samme sygdomme. Og det er dét, man er blevet bedre til,” siger han.

"The name of the game"

Virksomhederne har altså styrket deres sats på forskning og udvikling og er blevet stadig hurtigere til at opdage og udvikle indholdsstoffer, der virker på andre og som oftest bedre måder. Paletten af behandlinger er vokset, og det til priser, der er lavere, end hvis der kun var et enkelt middel mod en given lidelse at vælge blandt.

”Når konkurrencen er styret af markedet, animeres virksomhederne til konstant at gennemtrawle patenter, kulegrave eksisterende videnskabelig litteratur og på anden vis jagte virkningsmekanismer, der kan angribes på alternative måder. Og det er godt for alle parter,” mener Henrik Vestergaard, der dog anerkender, at det for den enkelte medicinalvirksomhed er ubelejligt, når dets patent bliver udfordret af lægemidler, der ligner dét, virksomheden har brugt tid og ressourcer på at udvikle.

”Men det er the name of the game, og det er alle de etablerede spillere pinligt bevidste om, hvorfor de indretter sig efter situationen. De kender vilkårene, og i stedet for at kaste håndklædet i ringen, strammer de sig an og gør blot endnu mere, end hvad de ellers ville have gjort, for til hver en tid at vinde markedsandele og være først med det bedste. Hver dag tæller, og det har skærpet branchen og gjort den både dygtigere og væsentlig hurtigere,” siger Henrik Vestergård, der som vicedirektør for Lif repræsenterer 34 forskningsbaserede lægemiddelvirksomheder, ”som dag ud og dag ind kæmper for deres eget og patienternes bedste”.

Øget livskvalitet og bedre compliance

Blandt dem, der nyder godt af de korte monopoltider, er Gigtforeningen, der med sine 80.000 medlemmer er én af landets største patientforeninger. Ligesom Dansk Hepatitisforening, har Gigtforeningen været vidne til en markant vækst i nye behandlingsformer og tilsvarende reduktion i priserne.

Paletten af præparater er vokset, priserne er faldet, og antallet af gigtpatienter, der tilbydes behandling, er steget. Det har ført til stigende livskvalitet, bedre compliance og på længere sigt øget leveralder.

Det fortæller Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

”Gigtpatienter har et langt større udvalg af præparater at vælge mellem i dag end for bare få år siden. Vi mærker tydeligt, at der er kommet en større konkurrence blandt de lægemiddelproducerende virksomheder om at udvikle ny og bedre medicin til gigtpatienter,” siger hun og fortæller, at der jævnligt kommer alternativer til eksisterende præparater - enten med andre virkningsmekanismer eller i måden, de administreres på.

”Og det er super vigtigt, for gigtpatienter responderer meget forskelligt på medicinen. Nogle præparater er virksomme på nogen patienter, og andet virker på andre. Nogle mennesker har det ok med at skulle stikke sig, mens andre foretrækker medicin i tabletform eller som infusion. Mange behøver ikke længere at skulle på hospitalet hver 4. eller 6. uge for at få biologisk medicin som infusioner, da der i dag for nogle patienter er alternativer, som kan klares hjemmefra. Alt sammen til gavn for patienternes livskvalitet og compliance,” siger hun, der også har noteret sig prispressets betydning for, hvor mange af hendes medlemmer, der tilbydes medicin.

”Dyr medicin belaster jo sundhedsvæsenet, der derfor må prioritere benhårdt i, hvem de tilbyder hvad. Herhjemme er det Medicinrådet, der ud fra effekt, pris og eksisterende behandling vurderer om nye lægemidler og nye indikationer skal anbefales og tages i brug,” forklarer hun og slutter.

”Og når Rådet kan se, at de lavere priser på gigtmedicin ikke har negativ indflydelse på hverken kvalitet og effekt af midlerne, ja, så stiger sandsynligheden alt andet lige for, at gigtpatienterne får adgang til den nyeste og bedste behandling. Det kan vi selvsagt kun være mere end tilfredse med”.

FDA: For mange selskaber har den samme kræftstrategi

Lif skærper kritik af højere gebyrer for lægemiddelforsøg

Myndighederne gransker medicingrossisterne

Styrelse: Medicinalgrossisters adfærd konkurrenceforvridende

Forsiden lige nu

EMA-chef får kritik for "partisk kampagne"

Direktøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur beskyldes for at være lidt for smart og have skruet for hårdt på spin-knappen inden afgørelsen om placeringen af agenturet. Men medarbejderne elsker ham.

Skåninge raser over svensk regering i EMA-sag

I det sydlige Sverige er man fortørnede over, at Sverige ikke støttede Danmark bedre i kampen om at få Det Europæiske Lægemiddelagentur til København. Der bliver både brugt ord som kriminelt, svigt og ubegribeligt.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier