MedWatch

Finanshuse løfter kursmål efter Novo-regnskab

En række banker har i kølvandet på onsdagens regnskab fra Novo Nordisk justeret kursmålet for selskabets aktie.

Medicinalgiganten Novo Nordisks regnskab er blevet mødt med forhøjede kursmål og en enkelt opjustering af anbefalingen hos en række børshuse.

En af de største ændringer kommer fra finanshuset Bryan Garnier, der har hævet anbefalingen til "køb" fra tidligere "hold", mens kursmålet er blevet løftet til 315 kr. fra 310 kr., viser finanshusenes indberetninger til Bloomberg News.

De fleste af børshusenes analytikere har hævet kursmålet for medicinalaktien en spids efter onsdagens regnskab, mens HSBC og Natixis begge har sænket deres kursmål en anelse.

Jyske Banks analytiker har løftet kursmålet til 330 kr. fra tidligere 315 kr. og fastholdt anbefalingen "køb", mens Nordea har hævet kursmålet med 5 kr. til 315 kr. og ligeledes fastholdt bankens købsanbefaling.

Novo Nordisk fremlagde onsdag morgen et regnskab, der overraskede positivt på både salg og indtjening i andet kvartal.

Samtidig opjusterede selskabet forventningerne til 2017, så det nu regner med en vækst på 1-3 pct. på toplinjen og 1-5 pct. på driften, hvor der tidligere var ventet 0-3 pct. fremgang, mens driftsoverskuddet kunne falde op til 1 pct. eller stige maksimalt 3 pct.

Onsdag endte Novo Nordisk dagen i toppen af det danske eliteindeks med en stigning på 7,9 pct., og torsdag stiger aktien 0,6 pct. til 284,10 kr.

Analytikernes anbefalinger og kursmål efter regnskabet:

Novo-aktien overstråler alt og alle

Novo opjusterer, men ser fortsat prispres

Forsiden lige nu

Lundbeck-partner dropper cannabisselskab

En aftale fra 2007 mellem japanske Otsuka og britiske GW Pharmaceuticals om udvikling af cannabis-baserede lægemidler mod CNS-sygdomme er blevet annulleret, og briterne har nu fået de amerikanske rettigheder til et middel mod sklerose tilbage.

Milliontab tynger medicoselskabs egenkapital

Både 2015 og 2016 bød på markante milliontab i medicoselskabet Nanovi, og det har medført en negativ egenkapital på 8,4 mio. kr. og en gæld på små 13 mio. kr. Der er ikke meget der tyder på, at de økonomiske resultater er blevet bedre i 2017, men adm. direktør Jesper Boysen øjner lys for enden af tunnellen og er i fuld gang med at rejse flere penge.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier