MedWatch

AstraZeneca-direktør rygtes til israelsk konkurrent

Ifølge et israelsk medie har AstraZenecas adm. direktør, Pascal Soriot, sagt ja til at tage springet til Israel og sætte sig i den ledige direktørstol hos Teva.

Den store israelske medicinalkoncern Teva ser ud til at have sikret sig en arvtager til chefstolen, som har stået tom i nogen tid i midten af store omvæltninger i selskabet. For ifølge det israelske medie Calcalist har AstraZenecas topchef Pascal Soriot sagt ja til topposten, en ansættelse der involverer en bonus på 20 mio. dollars.

Det skriver Endpoints News.

Hvis rygtet viser sig at være rigtigt – hverken AstraZeneca eller Teva har officielt bekræftet noget – bliver Pascal Soriot Tevas fjerde topchef inden for kun fire år. Selskabet har været igennem nogle gevaldige omvæltninger de seneste år, forværret af en svag klinisk pipeline og et dalende generikasalg. Så der vil være stort behov for en chef, som kan sætte et positivt spin på de mange ændringer i virksomheden.

Men samtidig vil Pascal Soriot også forlade AstraZeneca, før han har leveret det turnaround for selskabet, som han ellers lovede, da han tiltrådte stillingen.

Rygterne om Pascal Soriots afgang fik torsdag ifølge Bloomberg News aktierne i det britiske medicinalselskab Astrazeneca til at falde på børsen i London

Astrazeneca-aktierne faldt torsdag morgen 3,8 pct. til 4994 pence.

Tevas aktier, der er noteret i Tel Aviv og New York, steg i New York onsdag med 3,6 pct. til 32,09 dollar. I Tel Aviv stiger aktierne torsdag 5,6 pct. til 11.620 shekel.

AstraZeneca overgår forventningerne trods tocifret nedgang

Israelsk kopiproducent overvejer markant frasalg

Teva skal have ny topchef

Forsiden lige nu

NNE henter amerikansk landechef fra Novo

Novo Nordisks ingeniørselskab NNE har fået ny landechef i USA, efter den tidligere landechef sagde op for at blive finansdirektør i den danske allergikoncern ALK. Vedkommende er hentet i Novo-familien.

Lægemiddelstyrelsen er skuffet, men glad for bronzen

Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz er skuffet over, at København ikke skal huse EMA, men også stolt over at have snuppet "bronzemedaljerne". Han påpeger dog også, at der ligger masser af arbejde forude i forbindelse med flytningen af lægemiddelagenturet.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier