Et ungt biotekselskab har fået et rygstød fra Novo Seeds, der med en investering på 20 mio. kr. giver virksomheden mulighed for at gennemføre abeforsøg med middel, der potentielt kan blive en behandling af diabetes, fedme og fedtlever.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Novo Seeds har siden 2014 støttet selskabets udvikling en idéen til lægemidlet, der går efter at hæmme GIP-hormonet, der er beslægtet med GLP-1-hormonet, og ifølge forsøg med raske mennesker tilsyneladende kan forhindre fedtoptagelsen.

"Vi tror ikke, det bliver bedre end GLP-1 inden for type 2-diabetes, og vi ved heller ikke, om det bliver bedre end GLP-1 hvad angår fedme, men det kunne man da godt forestille sig. Det bliver vi nødt til at vise," siger professor Mette Rosenkilde til Børsen.

Hun står sammen med adm. direktør i Antag Therapeutics, Alexander Sparre-Ulrich, bag opdagelsen af, hvordan GIP-hormonet kan benyttes til behandling.

I selskabets bestyrelse sidder blandt andet Kirsten Drejer, tidligere direktør for Symphogen, og Anker Lundemose fra britiske Mission Therapeutics.

Danmark mangler gode rugekasser til biotek

Dansk Biotek vil have de store penge på bordet