Takket være den danske stat kan venturefonden Seed Capital investere i danske opstartsselskaber, herunder flere life science-selskaber, til en pris langt under markedsværdien via sit samarbejde med Pre-Seed Innovation.

Det skriver Børsen.

Pre-Seed Innovation skyder hvert år mellem 70-90 mio. kr. af skatteborgernes penge i opstartsselskaber, hvilket kan være en særdeles risikofyldt investering. Men via en samarbejdsaftale med Pre-Seed Innovation kan Seed Capital skaffe sig en option, hvor fonden kan sikre sig en ejerandel til den samme pris, som statens betalte to år tidligere. Det er en bekymrende konstruktion mener Lars Fuglsang, der er professor på Roskilde Universitet og forsker i erhvervsøkonomi og offentlig administration.

"Staten har tjent penge på det her. Der er kommet lige knap 10 mia. kr. ind i de her selskaber. Det giver lønninger. Folk betaler skat," siger Seed Capitals ledende partner Ulla Brockenhuss-Shack.

Derudover påpeger hun at man bruger statens penge til at lave en live due dilligence, og at man arbejder sammen med selskabet. Det betyder også, at de har adgang til Seed Capitals ressourcer. Professor Lars Fuglsang som kritiserer forretningsmodellen – modellen har mødt massiv kritik fra iværksætter miljøet i længere tid. I starten af året erklærede Seed Capital, at de ikke længere vil bruge optionen, men nuværende af slagsen gælder frem til 2019.

  Seed Capital-fond rykker tættere på en skuffende afslutning

  Seed Capital på jagt efter muligheder inden for life science

  Seed Capital tilfreds med millionunderskud