MedWatch

200 Lundbeck-ansatte nedlægger arbejdet

Der skal mere i lønposen, kræver 200 Lundbeck-medarbejdere, der derfor har nedlagt arbejdet. Pressechef frygter leveringsproblemer, hvis arbejdsnedlæggelsen står på i længere tid.

200 medarbejdere hos det danske medicinalfirma Lundbeck har nedlagt arbejdet med krav om en større lønforhøjelse end det, firmaet har tilbudt.

Det skriver Ekstra Bladet fredag.

Pressechef i Lundbeck Mads Kronborg bekræfter arbejdsnedlæggelsen over for Ritzau.

Onsdag nedlagde 50 medarbejdere arbejdet hos Lundbeck i Lumsås på Sjælland.

Torsdag valgte 150 medarbejdere så at nedlægge arbejdet hos Lundbeck i Valby ved København.

Arbejdsnedlæggelsen fortsatte fredag.

"Vi har holdt møder, men ellers holder vi fri og nyder vejret, for vi strejker for at få mere i løn," siger en anonym medarbejder til Ekstra Bladet.

Grunden til, at de 200 medarbejdere har nedlagt arbejdet, er, at de er blevet tilbudt en lønforhøjelse på 1,7 procent, men de vil have hævet lønnen med 2,3 procent.

"Vi har længe været tilbageholdende, og nu kræver vi del i, at det går virksomheden godt," siger den anonyme medarbejder til Ekstra Bladet.

Ifølge Mads Kronborg fra Lundbeck kommer arbejdsnedlæggelsen ikke til at have konsekvenser for firmaets evne til at levere sine produkter på kort sigt.

Mads Kronborg vil dog ikke udelukke, at det kan få konsekvenser, hvis det fortsætter.

Den anonyme medarbejder har sagt til Ekstra Bladet, at de strejkende ansatte skal mødes mandag og stemme om, hvorvidt de vil genoptage arbejdet.

Den anonyme medarbejder oplyser ligeledes til avisen, at det er rengøringsfolk, lagerfolk, teknikere, produktionsmedarbejdere, smede, snedkere og elektrikere, der strejker.

Finanshus hæver forventningerne til Lundbeck

Novo og Lundbecks lobbyister skruer bissen på - smider medlemmer på porten

Lundbeck-topchef slår fast: Vi bliver i Valby

Forsiden lige nu

”Jeg har altid haft købmandsgenet i mig"

Karrierevejen: Trods et tidligt karriereønske om at blive chauffør i den lokale bogbus er Pernille Hyldgaard nu havnet hos Coloplast i marketingafdelingen som director of consumer marketing & activation efter job hos blandt andre B&O og Royal Copenhagen. Hendes bedste karriereråd er at tage det roligt. Så skal tingene nok komme.

Amplifon vil sælge produkter under eget navn i 2018

Italienske Amplifon, verdens største forhandler af høreapparater, vil have produkter under eget navn, og arbejder nu sammen med tre af verdens største høreapparatkoncerner om at lave produkter til Amplifons portefølje. (Opdateret 10.50)

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier