Det er kun kort tid siden, at GlaxoSmithKline blev idømt til at skulle betale erstatning til en amerikansk enke på grund af hendes mands selvmord, men allerede nu har sagen skabt debat omkring den præcedens, den sætter. Og ikke mindst hvilke konsekvenser det kan få for medicinalselskaberne fremover.

Det skriver Berlingske.

Sagen har skabt opsigt, fordi enkens mand begik selvmord seks dage efter, han var begyndt at tage en generisk version af GlaxoSmithKlines Paxil. GlaxoSmithKline havde vel og mærke intet med produktionen af midlet at gøre - det var Mylan som stod bag den generiske version. Ikke desto mindre er sagen endt hos den britiske medicinalkoncern, fordi kopiselskaberne ikke må ændre i indlægssedlen. Og det er gør sagen højst særpræget og vigtig for fremtiden, mener Timo Minssen, der er professor i jura inden for life science-området på Københavns Universitet.

"Den stigende transparens med resultater af kliniske forsøg, som bliver publiceret af medicinske myndigheder som EMA og FDA, kan føre til situationer, hvor bestemte aktører vil "trolle" den type data for at identificere mulige bivirkninger med den hensigt at forberede gruppesøgsmål. Det kan blive et stort tema i fremtiden," siger Timo Minssen.

Det er en betragtning som  Anders Valentin, der er partner i advokatfirmaet Horten og specialist i internationale retssager på life science-området, er enig i. For det amerikanske retssystem er som bekendt en kringlet affære, og det kan være nok til, at selskaber vil indgå forlig for at undgå langtrukne sager, der skaber støj om deres forretninger.

GlaxoSmithKline skulle betale den afdøde advokats enke 20 mio. dollars i erstatning.

  GSK dømt til at betale i selvmordssag

  Endnu en kopikonkurrent fejet af banen for GSK

  GSK skyder 2017 i gang med solide vækstrater