MedWatch

Milliardærklubben bliver smidt ud af Dandrit

Biotekselskabet Dandrit er for øjeblikket i gang med en afgørende kapitalrejsning, og for at hindre unødige distraktioner bliver medlemmer af den såkaldte ’milliardærklub’ nu smidt ud af selskabet.

Hos biotekselskabet Dandrit har Pandora-milliardær og Dandrit-investor René Sindlev nu krævet, at der skal renses ud blandt investorerne i forbindelse med en afgørende kapitalrejsning på 55 mio. kr.

Det skriver Børsen.

René Sindlev selv planlægger at tage kontrollen og blive hovedaktionær i selskabet i forsøget på at rette op på den noget pressede forretning.

Det er Mark Szigethy og Ole Abildgaard, der får sparket. Begge var med til at børsnotere selskabet i USA, men fordi de begge var med i den såkaldte milliardærklub før finanskrisen, tager deres navne unødigt fokus.

"Mark Szigethy er helt ude. Det var en betingelse fra mig. Og så er Ole Abildgaard blevet bedt om at holde sin mund og rent faktisk ikke have noget med Dandrit at gøre overhovedet. Han er aktionær nu med under 5 pct., så han ikke er synlig. Så der er blevet ryddet lidt op. Nu synes vi godt, vi vil have en seriøs tilgang til det, vi foretager os,” siger René Sindlev.

Mark Szigethy bekræfter, at han har solgt alle sine aktier og er trådt tilbage fra selskabet.

Selskabet skulle have indgået en afgørende aftale i mandags, men flere kilder siger til Børsen, at aftalen er blevet udsat. René Sindlev har dog postet yderligere 24 mio. kr. i Dandrit.

Det tyder også på, at selskabets nyudnævnte direktør Aldo Petersen vil blive udskiftet snarest. I hvert fald siger René Sindlev, at der er behov for et helt nyt hold til Dandrit.

Aldo Petersen erstattede Eric Leire, som blev bortvist for illoyal adfærd.

Biotekdirektør sat på porten

Medie: Dandrit misser fusion

Investor: "Fornuftig løsning" på trapperne hos Dandrit

Forsiden lige nu

Japansk medvind til dansk medicoopstart

Det danske opstartsselskab Medtrace har indgået et nyt samarbejdet med et japansk industrikonglomorat, som skal hjælpe med selskabet med den regulatoriske og kommercielle udvikling af hovedproduktet.

Biogen får også norsk nej til Spinraza

Prisen på lægemidlet Spinraza er urimelig høj, mener nu også den norske pendant til Medicinrådet, 'Beslutningsforum for nye metoder', der - ligesom Medicinrådet i Danmark - ikke vil anbefale midlet som standardbehandling.

Sivantos-ledelse vil ikke sælge sminket lig

Efter en foreløbig lavere omsætningsvækst i 2017 end året før ligger et frasalg eller en børsnotering af høreapparatproducenten Sivantos ikke lige for for ejeren, den svenske kapitalfond EQT.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier