MedWatch

Første angreb klar mod storsællert fra GSK

Britiske GlaxoSmithKline ser nu de første konkurrenter til sin storsælgende astmainhalator, der løb af patent sidste år. Teva lancerer både en kopiversion og et nyt produkt inden for kategorien.

Israelske Teva har i denne uge lanceret en astmainhalator, AirDuo, der bliver den første direkte konkurrent til GlaxoSmithKlines storsælgende Advair-inhalator, som løb af patent sidste år.

Det skriver blandt andre Reuters.

Men ikke nok med det. Samtidig har Teva også lanceret en generisk verson – altså en kopiversion af Advair til en markant billigere pris end GSK sælger sin inhalator til.

Ingen af produkterne er dog godkendt til kronisk obstruktiv lungesygdom, som Advair er, men kun godkendt til astma. GSK har da heller ikke været sene til at påpege, at der ikke er tale om det samme produkt.

”Hverken AirDuo eller dets autoriserede generiske version er behandlingsmæssig ækvivalent til eller kan substituere Advair,” lyder det fra GSK’s talsmand, Sarah Alspach, til Reuters.

Analytiker Elliot Wilbur fra finanshuset Raymond James Financial regner dog med, at AirDuo kan tage omkring 25 pct. af Advairs marked i 2018.

Advair solgte for 1,83 mia. britiske pund – altså over 16 mia. kr. i 2016, og der er flere generiske versioner på vej, som ventes godkendt i løbet af foråret.

FDA afviser kopi af GSK's lungeblockbuster

GSK lander bedre end ventet

Kopikonkurrence nærmer sig GSK's lungemiddel i USA

Forsiden lige nu

”Jeg har altid haft købmandsgenet i mig"

Karrierevejen: Trods et tidligt karriereønske om at blive chauffør i den lokale bogbus er Pernille Hyldgaard nu havnet hos Coloplast i marketingafdelingen som director of consumer marketing & activation efter job hos blandt andre B&O og Royal Copenhagen. Hendes bedste karriereråd er at tage det roligt. Så skal tingene nok komme.

Amplifon vil sælge produkter under eget navn i 2018

Italienske Amplifon, verdens største forhandler af høreapparater, vil have produkter under eget navn, og arbejder nu sammen med tre af verdens største høreapparatkoncerner om at lave produkter til Amplifons portefølje. (Opdateret 10.50)

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier