Det store amerikanske medicinalselskab Pfizer er blevet stævnet af det amerikanske justitsministerium i forbindelse med en undersøgelse af karteldannelse blandt medicinalselskaber, der markedsfører saltopløsninger, som bruges intravenøst.

Det skriver Reuters.

Pfizer har fortalt om stævningen efter ICU Medical Inc, der fornyligt købte Pfizers globale infusionsforretning, og Batxer International Inc. offentliggjorde, at de har fået lignende stævninger.

Undersøgelsen gælder det, der kaldes Hospira Infusion Systems, som ICU Medical købte fra Pfizer i februar.

Det amerikanske justitsministerium har ikke ønsket at kommentere sagen over for Reuters, men undersøgelsen sker, mens der er mangel på intravenøse saltopløsninger i USA, hvilket der har været siden 2013.

Siden manglen er opstået er prisen på saltopløsningerne steget med 200-300 pct. ifølge Reuters.

Det er en gruppe af fire amerikanske senatorer, der har bedt om undersøgelsen af de selskaber, der sidder på saltopløsningerne i USA.

  Pfizer indvilliger i at betale milliarder

  Pfizer må på ny forholde sig til dyre anklager

  Jury frikender Pfizer i fosterskade-sag