Den franske medicinalkæmpe Sanofi, der er en stor konkurrent til danske Novo Nordisk, er offentligt gået på jagt efter en partner til at udvikle sit lægemiddel mod ikke-alkoholisk fedtlever, NASH.

Det skriver Bloomberg News, der har interviewet chefen for selskabets forretning for diabetesmidler, Stefan Oelrich.

Han peger på, at der er nogle mindre biotekselskaber, der også er på udkig efter partnere, og Sanofi håber derfor at kunne slå pjalterne sammen med et andet selskab i udviklingen af et middel mod fedtlever.

Sanofis egen kandidat i kategorien kan meget vel gå ind i fase 3-studierne inden årets udgang, lyder det fra Stefan Oelrich.

Også Novo Nordisk er i færd med at undersøge mulighederne for at komme ind på markedet for midler mod fedtlever. Selskabet igangsatte i november sidste år et fase 2-studie med GLP-1-analogen Semaglutid til behandling af netop Nash.

Studiet omfatter 372 patienter og ventes afsluttet i 2019.

  Novo med i trecifret millioninvestering i nyt fedtleverselskab

  Novartis udvider fedtleversats med Allergan-partnerskab

  Tyskere satser stort på Novos uopdyrkede milliardmarked