MedWatch

Frisk Novo-donation skal fostre flere levedygtige biotekselskaber

Hos Novo Nordisk Fonden går man med planer om en ny milliarddonation, som skal bruges til at sætte kog under flere biotekselskaber.

Der skal opfostres flere levedygtige biotekbabyer i Danmark. Det er hovedmålsætningen for Novo Nordisk Fondens planer for at lave en ny, encifret milliarddonation til udviklingen af biotekselskaberne. Præcis hvor stor den donation kommer til at blive, ligger der endnu ikke en fast melding på, men den vil efter al sandsynlighed blive under 3. mia.

Det skriver Børsen.

"Det er et initiativ fra fondens side, men det spiller væsentligt ind i det, vi og andre investorer laver, netop at modne idéer fra akademisk forskning til selskaber. Kan der komme mere kompetence, mere kraft og flere penge til det, så bliver de selskaber, der bygges, mere kraftige fra begyndelsen," siger Søren Møller, ledende partner i Novo Seeds, der er en del af Novo A/S, som er Novo Nordisk Fondens investeringsselskab.

Steen Scheiby, der er bestyrelsesformand for Novo Nordisk fonden bekræfter, at sådan en donation er under planlægning, men at der først skal tages endelig stilling i slutningen af 2017. Donationen kan være med til at dæmme en smule op for de problemer, som de nye biotekselskaber har med at finansiere sine projekter, særligt i de tidlige faser.

Novo Nordisk Fondens direktør, Birgitte Nauntofte, mener, at der er stort potentiale i at man i Danmark kan drage større fordel af den forskning som udføres i både virksomheder, på forskningsinstitutioner og i behandlingsmiljøerne. Derfor vil fonden gerne gøre en forskel i de tidlige udviklingsfaser.

Novo-ejer vil kickstarte nyt dansk biotekeventyr med milliarddonation

Novo-fond på vej med milliarder til diabetescentre

Novos ejer overvejer frasalg af selskabets aktier

Forsiden lige nu

Lundbeck-partner dropper cannabisselskab

En aftale fra 2007 mellem japanske Otsuka og britiske GW Pharmaceuticals om udvikling af cannabis-baserede lægemidler mod CNS-sygdomme er blevet annulleret, og briterne har nu fået de amerikanske rettigheder til et middel mod sklerose tilbage.

Milliontab tynger medicoselskabs egenkapital

Både 2015 og 2016 bød på markante milliontab i medicoselskabet Nanovi, og det har medført en negativ egenkapital på 8,4 mio. kr. og en gæld på små 13 mio. kr. Der er ikke meget der tyder på, at de økonomiske resultater er blevet bedre i 2017, men adm. direktør Jesper Boysen øjner lys for enden af tunnellen og er i fuld gang med at rejse flere penge.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier