Danske patienter efterspørger i stigende grad cannabis til medicinsk brug.

Det skriver DR.

Kristian Østergaard Nielsen har siden januar sidste år været apoteker på Glostrup Apotek, som pt. er det eneste apotek i Danmark, der fremstiller cannabis til medicinsk brug. Og han har mærket en markant stigning i efterspørgslen siden starten af 2017.

”I dag er der flere og flere læger, som finder det fagligt relevant at bruge de her cannabisholdige lægemidler til deres patienter,” siger Kristian Østergaard Nielsen til DR.

Alle læger herhjemme kan i princippet udskrive cannabismedicin til patienter, så længe lægen tager ansvaret for det og udskriver en recept. Men hvor der i starten kun var en enkelt læge der gjorde det, så er apoteket i Glostrup nu dagligt i kontakt med læger, der vil vide mere om medicinen, herunder den korrekte dosering, siger apotekren.

Lægemidlerne fremstilles som olier og kapsler med cannabisekstrakt i apotekets laboratorielokaler af uddannede farmaceuter.

  Danske firmaer fyrer op til en cannabisrus  

  Østjysk gods står klar til at levere medicinsk cannabis  

  Staten skal sælge cannabis til alvorligt syge  

  Cannabis-selskab retter fokus mod kræft  

  Cannabisselskab taber 562 mio