Man må væbne sig med tålmodighed hos det amerikanske biotekselskab Geron Corporation. For partneren Johnson & Johnson har nu udskudt en beslutning om, hvorvidt man vil fortsætte parløbet med udviklingen af cancerkandidaten imetelstat eller trække stikket. Det skriver FierceBiotech.

J&J’s ubeslutsomhed betyder blandt andet, at kliniske studier med imetelstat mod knoglemarvskræftsygdommene myelodysplastisk syndrom og recidiverende eller refraktær myelofibrose vil fortsætte – uden at Geron kan vide sig sikker på lægemiddelkandidatens fremtid.

De to selskaber indgik i slutningen af 2014 et partnerskab med J&J-selskabet Janssen om netop imetelstat. J&J kører i øjeblikket to studier med lægemiddelkandidaten for at få flere data til at understøtte beslutningen om det næste skridt.

Hos Geron forventer man, at J&J venter på data fra myelofibrose-studiet, og at partneren nok til tage en beslutning ”i løbet af næste år”.

  Janssen bygger videre på partnerskab trods udfordringer

  Janssen-partner møder nye skuffelser med kræftmiddel

  Presset biotekselskab indgår aftale for sidste pipeline-middel