Lars Rebien Sørensen, regeringens særlige EMA-udsending, har kamp til stregen, når han skal overbevise EU’s beslutningstagere om, at København er det helt rigtige sted at placere Det Europæiske Lægemiddelagentur. Og nu intensiveres kampen yderligere, for også Finland og Belgien har valgt at lægge deres lod i skålen om retten til agenturet, der skal flyttes ud af London, fordi briterne har valgt at forlade EU.

Det skriver Reuters og New Europe.

Lægemiddelagenturet, der rummer 900 arbejdspladser er populært, og Finland og Belgien melder sig blandt interesserede lande som ud over Danmark også tæller Sverige, Spanien, Frankrig, Holland, Italien og Polen.

Finland har i dag allerede det europæiske kemiske agentur, European Chemical Agency, ECHA, placeret i Helsinki på samme måde, som Danmark har det europæiske miljøagentur i København. I Belgiens hovedstad Bruxelles ligger alle de store EU-institutioner placeret.

  Senderovitz: "Selvom vi ikke får EMA, vinder vi alle sammen alligevel"

  Svensk EMA-udsending: Beslutning kan tages i juni

  Farmaindustrien oplister ønsker til nyt EMA-land