MedWatch

Ny biotekfond klar med venturemilliarder

En ny biotekfond er klar til at kaste milliarder i opstartsselskaber i både USA og Europa. I spidsen for fonden står en erfaren biotekkvinde fra blandt andet Roche Venture Fund.

Amerikanske og europæiske biotekselskaber kan godt gøre sig klar til at bejle til den nye venturefond Pivotal bioVenture Partners. Ifølge Endpoints News har den nye fond 300 mio. dollars, 2,1 mia. kr., i ryggen fra konglomeratet Nan Fung Group, der er baseret i Hong Kong med Vincent Cheung i spidsen. De fleste penge til gå til amerikansk biotek, men 20 pct. af pengene er reserveret europæiske selskaber.

Direktør for Pivotal bioVenture Partners er Tracy Saxton, der tidligere har været hos både Roche Venture Fund og SV Life Sciences Advisers. Hun er ved at opbygge sit team, der kommer til at bestå af seks-otte medarbejdere.

Både Tracy Saxton og Vincent Cheung ”kan gode lide tidligere investeringer”, siger Tracy Saxton til Endpoints News. Hun forventer, at fonden vil få 15-18 nye biotekselskaber i porteføljen med 15-20 mio. dollars per selskab.

Det er dog områder, som fonden ikke vil gå ind i, og overfor Endpoints News fortæller Tracy Saxton, at områder som CAR-T, immunonkologi og CRISPR tilhører den gruppe. Derimod vil man med infektionssygdomme, immunologi og sjældne sygdomme kunne tiltrække sig direktørens opmærksomhed.

Milliardfond jagter nyt Genmab

Schweizere rejser en halv milliard til ny fond

Amerikanske venturemillioner søger nye hjem

Forsiden lige nu

Dansk epilepsialarm er blevet solgt til USA

Selskabet Ictalcare, der har Coloplast i ejerkredsen og har udviklet en særlig epilepsialarm, har solgt sine aktiver til et amerikansk selskab. Det er konklusionen på en strategisk proces, som har varet i flere år.

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier