MedWatch

Nye prisregler får britisk industri til at fare i flint

Et overordnet loft for, hvor meget medicin må koste i England uanset effektivitet, har gjort medicinalindustrien rasende. Nu beskyldes Theresa May for løftebrud.

Hvis et nyt lægemiddel koster staten mere end 20 mio. pund – cirka 170 mio. kr. – om året, så vil det ikke blive taget i brug i England. Uanset hvor effektivt det, og uanset hvilken sygdom det er til.

Sådan lyder nye regler i Storbritannien, som træder i kraft fra 1. april, skriver Reuters.

Men reglerne får nu britiske medicinalselskaber til at beskylde Theresa May og hendes konservative regering for løftebrud.

Regeringen har nemlig i et manifest forpligtet sig til at fremme adgangen til nye omkostningseffektive lægemidler, og det spænder de nye regler ben for, mener man i industrien.

Og også i patientforeningerne er man nervøse. Den britiske Alzheimer’s forening har sagt, at efter de nye regler må et nyt lægemiddel, der kan hjælpe de 850.000 mennesker, der lider af demens i Storbritannien, kun koste 23,5 pund – 200 kr. – om året for at holde sig under tærsklen, og dette er helt urealistisk.

De nye regler gælder kun i England, mens Skotland står uden for.

”Det vil bygge en Hadrians mur (en mur mellem Skotland og England opført af datidens Romerrige, red.) for engelske patienter som ikke længere kan få nye innovative behandlinger, som stadig vil kunne fås i Skotland,” siger Steve Bates, direktør for Bioindustry Association, medicinalindustriens interesseorganisation i Storbritannien.

NICE har givet bredere adgang til en række kræftmidler

NICE står stejlt over for dyrt cystisk fibrose-middel

NICE sætter foden ned overfor Alexion

Forsiden lige nu

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier