MedWatch

Republikansk sundhedsreform har fordele og ulemper

Skattelettelser og eliminering af snærende lovgivning er de positive elementer af det nye udspil til en amerikanske sundhedsreform, som republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus har præsenteret. Der er dog også ulemper for medicinalindustrien.

Der er både plusser og minusser for medicinalindustrien i det nye udspil til en amerikanske sundhedsreform, som republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus mandag præsenterede.

Loven, der gør op med centrale dele af Barack Obamas sundhedsreform kendt som Obamacare, indeholder skattelettelser og eliminerer snærende lovgivning. Derfor er der meget i forslaget, som branchen bør kunne lide, skriver Bloomberg News, der dog også hæfter ved punkter i lovforslaget, som går branchen imod.

Udspillet, der stadig er langt fra at blive til endelig lovgivning, gør op med Obamacares krav om at have en sundhedsforsikring. Samtidig begrænses Obamacares tilskud til sygeforsikring, mens der kompenseres delvist ved at indføre aldersbestemte skattefradrag.

Alt i alt vil det dog formentlig betyde, at færre fremover vil være dækket af en sygeforsikring, givet at skattefradragene erstatter mere generøse tilskud under Obamacare, vurderer analytiker i Leerink Swan, Ana Gupte, ifølge Bloomberg.

Skattelettelser

Medicinalproducenter og producenter af medicinsk udstyr kan til gengæld glæde sig over, at lovforslaget tilbageruller skatter, der var del af Obamacare.

Blandt andet er der udsigt til, at en afgift på medicinsk udstyr på 2,3 pct., som branchen har bekæmpet, siden den blev indført, afskaffes i det nye forslag. Afgiften ville ifølge oplægget til Obamacare indbringe 20 mia. dollar i perioden 2010-2019.

Et andet årligt gebyr på medicinalproducenterne, der var spået et provenu på 27 mia. dollar i perioden 2010-2019, afskaffes også, ligesom det er tilfældet med en række andre skatter og afgifter.

Men selv om lovforslaget indeholder plusser for medicinalselskaberne, er det langt fra sikkert, at sektoren slipper for en regning. USA's præsident Donald Trump skrev tirsdag på Twitter, at han arbejder på et nyt system, hvor "der vil være konkurrence" i lægemiddelindustrien, og at det vil give lavere priser for det amerikanske folk.

Republikanerne afslører forslag til ny sundhedsreform

Republikanerne snart klar med sundhedsreform

Medicinpriserne løb løbsk hos Obamacare

Republikanere kæmper med sig selv og demokraterne om Obamacare

Trump sætter første stød ind mod Obamas sundhedsreform

Amerikanske banker: Trump kan koste Novo Nordisk dyrt

Forsiden lige nu

Seneste Medicinal & Biotek

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier