Det er langt fra usædvanligt, at amerikanske rigmænd i filantropiens ånd donerer store millionbeløb til amerikanske universiteter. Det er heller ikke ukendt, at de velgørende midler også giver skatterabat til disse rigmænd.

Men det ser nu ifølge mediet Stat News ud til, at den amerikanske milliardær og læge Patrick Soon-Shiong, der grundlagde sin formue ved at udvikle kræftmedicinen Abraxane og sidenhen sælge den til Celgene, er gået skridtet videre med sin filantropi.

Tilbage i september 2014 donerede han 12 mio. dollars til University of Utah. 2 mio. dollars var øremærket til videnskabeligt og administrativt arbejde, mens de resterende 10 mio. dollars var øremærket til såkaldt "Omics Analysis".

Og de 10 mio. dollars endte tilbage i Patrick Soon-Shiongs selskab NantHealth takket være udformningen af kontrakten for donationen. For den specificerede meget tydeligt, at forskningen, som de 10 mio. dollars skulle bruges på, skulle udføres ved hjælp af en sekventeringsfacilitet af forskellige, høje standarder. Standarder, som kun NantHealth kun kunne leve op til.

Flere juridiske eksperter har over for Stat News tilkendegivet, at Patrick Soon-Shiong her befinder sig meget tæt på grænsen af, hvad der er lovligt. Patrick Soon-Shiong selv har ikke ønsket at kommentere historien.

Alt imens er forskerne hos University of Utah imidlertid tilfredse med det sekventeringsarbejde, som NantHealth har leveret, og som de mener har gjort en afgørende forskel i deres forskning.

Læs hele historien hos Stat News her.

  Biotekmilliardær gør klar til to nye børsnoteringer

  Biotekmilliardær samler tung cancertrup

  Formuen svulmer hos verdens rigeste læge

  Driftig biotekmilliardær i ny børssucces